166 / 448
—
159
—
skjøndt han klagede over „den spildte Tid og de ødte
Penge“ og kunde komme med en saadan Ytring, som
at han ikke syntes meget godt om Italien1), er det dog
vist, at han paa mange Maader var stærkt optagen af
Livet
der.
Foruden at han hernede skrev „Julevisen“ og første
Del af „Judith“, drev hans Længsel efter Danmark ham
til at paabegynde det først i 1834 fuldførte dejlige Digt
„Sjælland“ 2); ellers digtede han under sit Ophold i Rom
kun „Rosen“ 3) (skrevet i Via Rosella). Han var for
optagen af at nyde, til at han kunde yde. Uadskillelig
fra det Altsammen, enten det nødes i Kunstens Rige
eller paa de dengang saa ubeskrivelig tiltalende Osterier,
var
Thorvaldsen.
Derfor siger ogsaa Winther, efter at
have skildret de romerske Glæder:
Og nu tilsidst: vi vandre trygt og godt,
en sønlig Kres om
Ham
derhenne,
som gjør vor Stue til et Kongeslot, —
lad os en Hilsen fro ham sende!
Han er en Heros blandt den lunkne Slægt;
tag, Himmel, huldt ham i Din Varetægt!
Som Eviggrønt
skal Lavren skjønt
sin Glorie om hans Lokker tænde.
Bødtcher
fulgtes tidt med Winther til
Thorvaldsens
Atelier, hvor de Bægge blev godt modtagne, og hvortil
Winthers Breve fra Danmark adresseredes. Der er sagt,
at Winther dog „ikke altid var saa glad over
Thor
valdsen,
som Folk pleje at være“4). Hvis dette er
sandt, kan det maaske sigte til, at netop Vinteren 1830/31
b Se Breve til
P. V. Jacobsen
S. 157. 2) Sml. Digtn. I, S. 155.
3) Smsteds V. S. 33. 4) Se
„P. V. Jacobsens
Breve“ S. 157.