169 / 448
—
162
—
Nu nød han Livet alene; men alligevel nød han
det, saa det kneb med Pengene. Den 5te April skriver
han til
Petzholdt:
„De skjønneste Hilsninger fra min
Moster. Hun blev kort efter Din Afrejse — maaske
af Drøvelse —
saa
slet, at jeg maatte søge til Doktoren.
Jeg gik da op til
Vogt1)
for at hente Megesin; men
den Skjelem Figaro vilde ikke, at jeg skulde gjøre Dig
ulykkelig for Mere end 20 Dukater. Dog, jeg lod mig
ikke forbløffe og forlangte
fem og tyve spanske Flue
plastre;
de trak, og Mosteren kom sig. Idag har jeg
faaet en Vexel fra Rom, hvoraf jeg da igjen kan betale
baade Doktor og Apoteker“. Den 13de April skriver
han til
Bødtcher:
„Jeg ækles over mig selv og haaber
at faa en dygtig Lektion fra D ig; thi jeg har brugt saa
mange Penge, at det gyser i mig, naar jeg tænker
derpaa“. „Her bliver det med hver Dag smukkere og
vanskeligere at komme fra“.
Midt i al denne Herlighed og Nydelse føler .han
sig selv lille, medens dog den Forstaaelse, hvormed han
modtager Kunstens Ydelser, vækker hans Selvfølelse.
Han skriver til
Petzholdt:
„ . . . Jeg er ganske enig
med Dig i den Aversion, Du ytrer
fo r gjentagne Gange
at have talt om Dig selv
— og hvorfor? Fordi
jeg
selv
tusend og atter tusend Gange griber mig i denne
samme Synd. Jeg vil saa nødigen, at Folk skulde tro,
at jeg ansaae mig selv for
Noget,
at jeg satte Pris paa
Hvad jeg har gjort, sagt eller tænkt. Men paa den
anden Side vil jeg dog ikke staa for dem som en Tosse;
jeg vil lade dem vide, at jeg kjender mig selv, at jeg
b Den danske Charge d’affaires.