ChristianWinther_II

158 / 448

— 151 —
især Maleren Petzholdt og Ludzdg Bedteher, som han
følte sig tiltrukken af; ogsaa Küchler, som snart kom
fra München til Rom, blev Winther en kjær Omgangs­
ven. Abrahams havde givet ham Anbefalingsbrev med
til den nylig omtalte Ricci, en ung romersk Digter og
Jurist, der senere blev Advokat, en kundskabsrig og
alvorlig Mand. Fra Thieles „Thorvaldsens Levned“
er det bekjendt, hvorledes denne Ricci, der var Thor­
valdsens ivrige Beundrer og havde udgivet Digtsamlinger,
som behandlede vor store Billedhuggers berømmeligste
Værker, inspirerede ham til mange af hans Arbejder x).
Thorvaldsen havde faaet ham kjær, og Chr. Winther
delte denne Sympati; han skriver om ham til Abrahams:
„Dig maa jeg takke ret inderligt for at have givet mig
Lejlighed til at kjende ham , og jeg maa ogsaa — for
egen Retfærdigheds Skyld — ikke fortie: jeg sætter saa
megen Pris paa ham, at jeg vist ikke har forsømt eller
vil forsømme nogen Lejlighed til enten at gjøre ham
mig nyttig eller mig ham; jeg troer derved bedst at
bevise Dig min Erkjendtlighed2) “.
Endvidere havde Abrahams anbefalet ham til Thor­
valdsens og sine egne gode Venner: den i Winthers
Brev nævnte Kolonialhandler Persianis Familie, som
bestod af Mand, Kone, tre Døtre: Giidia, Virginia
{Gigid) og Ledgia, samt en Søn Fabio, der assisterede
Faderen i Forretningen. Det var hjærtelige og meget
gjæstfrie Mennesker. Moderen var en snaksom ældre
Kone, venlig og godmodig, men paafaldende styg. Den
ældste Datter Gidlia var en ung Enke, mærkværdig
*) Se „ Thorvaldsen i Rom“, II, S. 437—44. 2) Se Breve Ira
og til C. W„ S. 25.