154 / 448
af Virtuositet, at de kunne med Færdighed og Lethed
udføre de
utroligste
Ting; og, hvis deres eller Publi
kums eller Komponisternes Smag vendte sig lidt mere
til Simplicitet og
Natur,
der dog i hver Kunstpræstation,
som skal
udtrykke
og
betyde
Noget — være sig Liden
skab eller Kulde, Glæde eller Sorg, Kjærlighed eller
Had — er den ene rigtige Maalestok, saa vilde deres
Sang være Noget af det Herligste, et følende Væsen
kunde nyde; men nu gjør deres uhyre Mangel af
Natur — saavel i Komposition som Foredrag — paa
et sundt og ufordærvet ø re og Hjærte den modsatte
Virkning: man forbavses, men bliver kold derved.
Stykket er, som sagt, slet, og Virtuoserne anse det
knap Umagen værd at spille o: agere; naar de kuns
ere i Stand til at kildre det selvkjærlige Publikums
slappe Nerver saa stærkt og saa længe, at denne Pirren
meddeler sig til Lungerne og Hænderne og ytrer sig i
Brøl og Klap, saa have de, troer man, gjort Nok og
opnaaet det Højeste, en Kunstner bør præstere. — Den
bedste Tenor, jeg har hørt i mit Liv, med Hensyn til
Styrke og Omfang, var en vis Hr.
Rub im
x) i Bologna,
en herlig Alto,
Dal-Fano
2), og i Florens et vidunderlig
dejligt Pigebarn Signora
Grist
3), en Soprano, der baade
i Stemme, og især Foredrag og Stil, manglede Lidet i
i) G. B. R. (f. 7ende Apr. 1795, d. 2den Marts 1854) vandt et
enestaaende Ry som Tenorist, navnlig i Paris, London og Peters
borg. 2) ?. 3)
Julie Grisi
(1811 —69) var i sin Blomstring den
største dramatiske Sangvirtuosinde, længe Primadonna i London og
Paris og rejste 1854 til de forenede Stater i Nordamerika. I 1836
ægtede hun i London en meget rig Franskmand
Giraud de Melsy
og senere sin Rejsefælle Tenorsangeren
Mario,
som hun gav Fore
stillinger med fra 1845—62.
—
147
—
10
*