149 / 448
—
142
—
vise sig en uheldig Indflydelse af, at han saa hurtigt
havde erholdt den betydelige Omvexling i sine økono
miske Omstændigheder“ x) ; han udfoldede en stor Luxus,
som karakteriserede ham under hele denne Rejse. Paa
det Hotel, hvor han tog Ophold, indskrev han sig som
„Baron de W inther“, og paa sin Regning havde han
hver Dag 10 Kuverter ved Table d’hote for dem af
Kunstnerne, der vilde komme til h am ; efter Forlydende
fik han sjældent Afslag2). Han hengav sig til epiku-
ræisk Levemaade. Hvad der stod over
Epikars
Have
dør i Athen: „Her er Fornøjelse det højeste Gode“,
kunde tildels ogsaa have været skrevet over Chr. W in
thers Rejse; men maaske dog ikke efter
Epikurs
Op
fattelse, som ved Fornøjelse forstod „det altid glade
Hjærte“. Tværtimod! Opholdet i München havde paa
Winther alt Andet end Virkning i Retning af Glæde.
Paa Nedrejsen derfra til Italien synger han i Tyrol
d. 5te Nov. 18303):
Min Vej er tung,
min Død blev let;
thi mat er alt mit Hjærte;
skjøndt jeg er ung,
er jeg saa træt,
hvert Fjed mig volder Smerte.
Der var en Stund,
da jeg var glad;
min Vandrings Roser smukke
i Mark og Lund
ved Blomst og Blad
jeg henrykt kunde plukke.
b Statsminister
Stemanns
Udtryk om ham i nogle Papirer, som
findes i Rigsarkivet, vistnok Ministerens Indberetning om Chr. Win
ther til
Christian den Ottende
, da Digteren skulde ansættes som
Lærer for Prinsesse
Mariane.
(Se senere). 2)
J. H. Lorcks, J. V.
Sonnes
og
Alb. Kilchlers
Meddelelser til mig. 3) Sml. Digtn. I, S. 52.