Previous Page  150 / 448 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 448 Next Page
Page Background

143

Min Barm blev øm,

og Taaren steg;

men den blev aldrig bitter;

mig Livets Drøm

blev tidt en Leg

bag Rankens muntre Gitter.

En Helligdom

mig Tiden var,

et evigt, stort Exempel,

og ydmyg from

min Tanke bar

dens klartudtrykte Stæmpel.

Men dybt jeg sank

i Mulm og Nat

med fæle Feberdrømme —

min Stjærne blank

forlod mig brat

paa Livets vilde Strømme.

Det er mig selv,

der fræk og stolt

min Engel har forjaget! —

I Friheds Elv

der er saa koldt!

Der

fandt jeg mig bedraget.

Skjøndt jeg er ung,

er jeg saa træt,

og mat er alt mit Hjærte;

min Vej er tung,

min Død blev let,

den blev min sidste Smerte.

Sidst i November Maaned naaede han over Florens

til Rom, og en 8 Dages Tid derefter skrev han føl­

gende hidtil utrykte Brev til sin Svoger

Knud Sidenius

i Maribo1).

i) Overladt mig af

Sidenius’s

Svigersøn, Pastor

Panduro.