155 / 448
—
148
—
det Fuldendte; men hun er Grev
Bombelles
Mætresse!
Hvor Vorherre har sat en Rose,
der
sætter Fanden
gjærne en — ved Siden.
Dette var nu altsaa Operaen! Hvad vi kalde Synge-
stykker, de franske Operetter, Vaudeviller og Sligt,
kjender man ikke her. I Florens, hvor jeg opholdt mig
omtrent 14 Dage, gjorde jeg mig det til en kjær Pligt
at se saa mange Skuespil, Komedier, her kaldet
Dramma,
Prosa, Recita,
som jeg kunde faa Tid til, dels fordi
Skuespillet
her interesserer mig mere, dels for at øve
mig i at høre Sproget. Det sidste Øjemed kan man
vist ingensteds naa bedre, end netop i Skuespillet; thi,
naar Kunstnerne ikke ere altfor lidenskabeligen stemte,
tale de for det Meste tydeligen, langsomt og distinkt.
Jeg fik saaledes seet tvende Stykker af
Kotzebue,
to
af
Ifflland,
eet, troer jeg, af
Raupach
, eet goldonisk
og eet af en Ubekjendt, foruden syv-otte Farcer, saa-
kaldte paa Plakaten:
Farsa tutta da ridere,
af hvilke
sidste den største Del var højst maadelig og snarere
til at græde end le over, men nogle enkelte yderst
komiske, heldig intriguerede og ypperlig udførte; de
morede mig kosteligen, skjøndt netop disse i æstetisk
Henseende
bedre
Smaastykker næppe for Anstændig
hedens Domstol vilde slippe med naadig Straf. For
resten blive disse Komedier, saavel større som mindre,
især i de komiske Partier, givne bedre, end jeg havde
ventet, ja, nogle af de burleske Skuespillere vare endog
mesterlige. Men — det var dog Intet i Sammenligning
med vort eget komiske Personale, og jeg maa her
gjøre den Bemærkning, at heller ikke i Tyskland, hvor
jeg har seet 10 Teatre (Hamburg — Hannover —