157 / 448
—
150
—
hos
Bravo
og flere danske og tyske Ku[nstnere]; hvis
deres Billeder kuns vilde vække lidt Begejstring hos
mig, saa at nogle af dem, der foresvæve mig, kunde
faa Legeme og Liv, saa vilde jeg [ved Hjælp af] de
Kunstskatte, her findes, kunne tilbringe en behagelig
Vinter. Jeg maa sige Dig, kjære Knud, [jeg har ikke]
Hjemve; [ ]; men jeg ærgrer mig kuns over den spildte
Tid og de ødte Penge, [naar jeg betænker], hvor lidt
egentligt Udbytte jeg har af denne Rejse, og det er
derfor, jeg undertiden ønsker Rejsen [Pokker i Vold.
Naar Du skriver mig] til, saa fortæl mig om Din Kone,
Dit nye Barn, Dine Forældre, Fam[ilien] i Maribo og
Hvad dertil hører i N a k s k o v
Lev vel; jeg takker
Dig og Sine [for] de fornøjelige Dage, jeg tilbragte hos
Jer i Sommer. Din hengivne Chr. Winther.
E , S. Ifølge min Æ—agtighed, det vil sige: mit
onde Humør, gik jeg ikke igaar Aftes til
Bunsen
og
forsømte altsaa at høre den første Klaverspiller i Europa,
Felix Mendelssohn,
som
der
lod sig høre. Jeg var
paa Vejen, men vendte om igjen. Saadan er jeg n u !“
Blandt de Landsmænd, Chr. Winther holdt Omgang
med i Rom, maa nævnes
H. V. Bissen, Ernst Meyer,
Blunck,
den udmærkede danske Pianist, Kammermusikus
Lieders
samt Maleren
Koop
x) og Hustru.
Blunck
og
Koop
malede hver sit Portræt af h am 2). Det var dog
h Se
Abrahams
„Meddelelser om mit Levned“, S. 263 og
Ph.
Weilbachs
Kunstnerlexikon. 2) Det første findes afbildet i
II. C. A.
Lunds
„Studenterforeningens Historie“, S. 25; det sidste forærede
Chr. Winther til sin Ven
K nud Sidenuis
i Maribo og skrev i Bre
vet, som fulgte med Gaven: „Det er idetmindste stort nok til at
tjene til Kakkelovnsskjærm, hvortil jeg vil raade Dig at anvende
det . . . Det maa først blødeligen aftørres med et tørt, fint Klæde og
dernæst afvadskes med en blød, fugtet Svamp; da bliver det dejligt.“