ChristianWinther_II

159 / 448

— 152 —
begavet, fuld af Aand og med et Anstrøg af Sentimen­
talitet; de to andre vare dannede, velopdragne Piger,
der gjærne vilde være med til en S pø g1). Winther
kunde meget godt lide Fru Giulia og „den Lille“
o: Virginia, som, første Gang han var der, laa syg
og „hingegossen“ paa en Divan og lod Wichfeld2)
forelæse sig en Novelle af Pignotti; men, da hun
snakkede saa utaalelig slet Tysk og W inther Fransk
af lignende Kvalitet, gik Konversationen ofte i Staa.
Senere raadedes der Bod derpaa, da Winther tog sig
en Maestro i Italiensk; Fru Giulia meente forøvrigt,
at han hellere burde have taget sig en Maestra di lin-
gua , som — efter hendes Mening — altid er mere
virksom. Dette synes at vidne om Fruens gode For-
staaelse af Winthers Natur.
Ogsaa Abrahams’romerske Vært Luigi Astolfi,
der var ansat ved Toldvæsenet, men tillige om Aftenen
fungerede i Teatret som Violinspiller i Orkestret, fik
Besøg af W inther; han var ung og gift med en lige­
ledes ung, kjøn Hustru. Winther siger: „Det er en
ægte Nyromer, der har en Kone, hvis Hoved gjærne
kunde gjælde for gammelgræsk, hvis ikke de smukke
øjne gjorde det langt smukkere end de døde Stene“ 3).
Til den rige Bankier Torlonia, Hertug af Brac-
ciano, blev Winther indbudt; han gik derhen mere af
Nysgjerrighed end i den Forventning at more sig, og
Se Abraha?ns „Meddelelser af mit Levned“, S. 316—319.
2) Den I, S. 69 nævnte Skolekammerat af Chr. W. 3) Breve fra og
til C. W., S. 26. Abrahams „Medd. af mit Levned“, S. 271—72.