—
152
—
begavet, fuld af Aand og med et Anstrøg af Sentimen
talitet; de to andre vare dannede, velopdragne Piger,
der gjærne vilde være med til en S pø g1). Winther
kunde meget godt lide Fru
Giulia
og „den Lille“
o:
Virginia
, som, første Gang han var
der,
laa syg
og „hingegossen“ paa en Divan og lod
Wichfeld
2)
forelæse sig en Novelle af
Pignotti;
men, da
hun
snakkede saa utaalelig slet Tysk og W inther Fransk
af lignende Kvalitet, gik Konversationen ofte i Staa.
Senere raadedes der Bod derpaa, da Winther tog sig
en
Maestro
i Italiensk; Fru
Giulia
meente forøvrigt,
at han hellere burde have taget sig en
Maestra di lin-
gua
, som — efter hendes Mening — altid er mere
virksom. Dette synes at vidne om Fruens gode For-
staaelse af Winthers Natur.
Ogsaa
Abrahams’
romerske Vært
Luigi Astolfi,
der var ansat ved Toldvæsenet, men tillige om Aftenen
fungerede i Teatret som Violinspiller i Orkestret, fik
Besøg af W inther; han var ung og gift med en lige
ledes ung, kjøn Hustru. Winther siger: „Det er en
ægte Nyromer, der har en Kone, hvis Hoved gjærne
kunde gjælde for gammelgræsk, hvis ikke de smukke
øjne gjorde det langt smukkere end de døde Stene“ 3).
Til den rige Bankier
Torlonia
, Hertug af
Brac-
ciano,
blev Winther indbudt; han gik derhen mere af
Nysgjerrighed end i den Forventning at more sig, og
Se
Abraha?ns
„Meddelelser af mit Levned“, S. 316—319.
2) Den I, S. 69 nævnte Skolekammerat af Chr. W. 3) Breve fra og
til C. W., S. 26.
Abrahams
„Medd. af mit Levned“, S. 271—72.