280 / 448
—
2 7 5
—
„Se til, Du faaer Dig en Stillids fat,
„han haver saa favre Fjedre,
„og, er han i Staaltraadsfængslet sat,
„han pynter i Stuen bedre.
„En Papegøje var ogsaa god,
„han sidder i Ringen og gynger
„og gnaver sin vamle Gulerod
„og Dit Navn evindelig synger.
„En Turteldue Du skaffe maa;
„hans Lader er fine og smukke,
„saa kjælen han vil i Stuen gaa
„med evigt smægtende Sukke.
„Dog fange Du helst en Kanariehan,
„det er saa vakker en Sælle;
„om Sydlands duftende Skove kan
„i Kvad han snaksomt fortælle.
„Men fang dog ej Nattergalens Brud!
„Du tager fejl, hvis Du troede,
„at, før Du stinger dens Øjne ud,
„den synger en eneste Node. —
„Jeg saae, hvor de andre Fugle smaa
„smukt lærte i Bur at sjunge;
„da tænkte jeg strax: „Du ogsaa maa
„„faa Skik paa Din Røst og Tunge“.
„Saa lod jeg mig fange, — saa sad jeg fast;
„men Intet lærte jeg Stakkel,
„og, at mit Hjærte endnu ej brast,
„det er saamænd et Mirakkel.
„Jeg kan ej trives i dette Bur,
„her hjælper ej List eller Lempe;
„min raa, min ubændige Skovnatur
„vil evigt mod Baandet kæmpe.
„Alt Godt jeg ønsker min Jomfru kjær,
„Dig Himlen stedse bevare!
„Jeg beder Dig blot: „O, naadig vær!
„„Du lade med Fred mig fare!“
18*