282 / 448
—
2 7 7
—
for, i saa lang Tid — som det lader — har kunnet
misforstaa Winthers skaansomme Tilbageholdenhed og
lemfældige Kulde, er mig en Gaade, og jeg beklager
hendes Forblindelse; hun lider vist meget derunder.
Med stor Finesse opspore Damerne det planmæssig
Fordulgte, det listig Komponerede, og ere belavede
derpaa; men det Aabne, Djærve, er en for bred Gjen-
stand for deres skarpe Syn, det overrasker Dem altid.
Hils Winther, og siig, at hans „Ravnens Kvide“ x)
finder jeg mandig og smuk; og det er et levende Digt,
just af dem, jeg holder af. Vidste han, hvor gjærne
jeg vilde have et Brev fra ham, saa skrev han mig til“.
Den 22nde Marts 1837.
„Jeg har idag skrevet et
Brev til Jomfru
Sophie Hansen,
der endogsaa maatte
redigeres og censureres. . . . Chr. Winther har været
her paa Laaland i en Maaned, troer jeg, uden at besøge
mig. Havde jeg havt Stunder, havde jeg ikke taget
mig Etiketten saa nær, men maaske besøgt ham og
min Ven, den Deputerede i Maribo2). Folk fortælle
meget om Winthers Ytringer med Hensyn til hans
forhenværende Kjæreste. Han skal beklage sig over
ikke at kunne besøge sin Familie, fordi hun opholder
sig i dens Skjød, etc., etc. (jeg troer det ikke mueligt)
— og man misbilliger overalt hans Adfærd. Pastor
Sidenius
tør ikke lade sin Kone vide, at den elskvær-
J) Mærkværdigt nok havde Winther, hensynsløs over for
Sophie
Hansen
og ligesom til Selvforsvar, offentliggjort dette Digt i
Holsts
„Nyaarsgave fra danske Digtere“ 1836, og, da han i „Nogle Digte“
offentliggjorde „Vandring og Opdragelse« samt „Til A. M.“, ved
føjede han Datum for deres Affattelse, saa Enhver kunde se, de
vare skrevne, medens han var forlovet med
Sophie Hansen.
2) Kjøb-
mand
K . B. Sidenius.