—
2 7 8 —
dige
Sophie Hansen
forlader deres Hus paa Grund af
slige Ytringer; men hendes Delikatesse kan ikke tillade
hende at blive; Præsten og Børnene ere utrøstelige over
hendes Beslutning. Vorherre kjender Bunden og Grunden
i disse Historier. Jeg selv har skrevet to Breve til den
stakkels Pige, som forlades af Alle, men Høfligheds-
breve! Hun skal nu til en Fru
Prætorius
i Kjøben-
havn. . . .*)“
Dagen efterat dette Brev er skrevet, sender Chr.
Winther fra Maribo følgende Brev til
Chr. Petersen:
„ . . . Desværre kan min stakkels Søster i denne Tid
ikke ret glæde sig over Nogenting.
Hun mistede
igaar, efter halvanden Dags Sygdom, sin ældste Søn,
en Dreng paa henved tre Aar. Drengen har været
tilsyneladende frisk al den Tid, jeg har været her; kun
klagede han over Træthed og Hovedpine i de sidste
Dage; men man ænsede det ikke. Sygdommen var
Betændelse i Hjærnen og tog til i den Grad fra den
ene Dags Formiddag af, at han den næste (22nde Marts)
døde for vore Øjne. Lægen, som er en duelig Mand,
gjorde sin Pligt, men forgjæves. Det var den Tredie,
de mistede. — Min Fader, der — mellem os sagt —
holder meget mere af mig, end jeg fortjener, har over
talt mig til at forlænge mit Ophold her endnu i 8
Dage. . . . Den projekterede Rejse til Dr.
Aarestrup
blev
udsat; nu frygter jeg for slet ikke at faa ham at se. Jeg
vil dog gjøre endnu et Forsøg.“ Det blev imidlertid ikke
til Noget. Den 5te Maj skriver nemlig
Aarestrup
til
x) Fru
Charlotte Prætorius
, født
Raupach,
Enke efter Pastor
J. J. P.,
først Præst paa St. Thomas, senere i Tødse, Aalborg
Stift.