—
2 8 1
—
funkelnden-schmactenden-liebelnden-schwimmenden
A u
gen
galvanisere den halvdøde Frø eller Tudse i min
venstre Side, saa den ordentligt kan spjætte med Bag
benene og har faaet det højre øje op. Men det har
forresten Intet at betyde.“
Den 9ende Marts 1837 (til
Agerskov)-.
„Rygtet har
fortalt om det elegante Studenterbal, og man har i for-
skjellige Selskaber — thi tænk Dig: her gaaer jeg i
Kompagni og Samkvem ligesom et andet tamt Dyr
bestormet mig med Spørgsmaal desangaaende. Nogle
ret nydelige unge Damer, Jomfruer, Frøkener og Enker,
interessere sig nemlig levende for Alt, Kjøbenhavn og
Studenterverdenen vedkommende. Men jeg har siddet
som en Tosse og ikke kunnet svare Eet til Ti. Og
hvis er saa Skylden? Herregud, opret min Ære, lad
mig nyde den Fryd i en af disse Aften-Reunions, hvor
jeg næsten alene sidder blandt de Beskjørtede, medens
alle andre Herrer ere smeddede til Spillebordene, at
kunne fremtage et fint Velinpapirs Brev og sige: „Nu
har jeg da fra en af mine bedste, kjæreste Venner faaet
autentisk Efterretning om hin mærkelige Begivenhed,
der i Dansehistoriens Annaler vil gjøre Epoke. Jeg
seer allerede de tindrende øjne, jeg seer dem vendte til
mig, og jeg forgaaer næsten allerede ved Tanken. . . .
Saa I havde hvide Atlaskes-Veste paa, I Himmel
hunde !“ x)
Ogsaa bedrøvelige Udbrud af ham kjende vi fra
denne Tid. Saaledes skriver han d. 5te Juni 1836 til
Fru
Margrethe Petersen.
b Breve fra og til C. W ., S. 40—41.