291 / 448
- 286 —
saavelsom i mit Hjærte, er — idetmindste tilsyneladende
— en dyb Sabbats-Rolighed, som gjor mig usigelig
godt. Hvis ikke udvortes Omstændigheder støde til,
haaber jeg at faa bestilt Noget herovre; thi vort Liv
gaaer regelmæssig . . .
og jeg kan være alene, naar
jeg vil...................Det Eneste, der her generer mig lidt,
er, at man er saa selskabelig“ 1).
I høj Grad elskede han hele sin
møllerske
Familie-
kres derovre og forstod ogsaa at knytte de yngre af
den til sig.
H. U. Møllers
Datter, Fru
J. D . Korjf,
skriver til mig: „Jeg kan huske, fra jeg var B arn2),
hvor han morede os ved at give hele Scener af mor
somme Komedier til Bedste for mine Foræidre; han
spillede selv alle Rollerne og havde et stort komisk
Talent. Jeg kan ogsaa huske, at han undertiden, naar
han var i rigtig godt Humør, morede os med at vise
os, hvordan han kunde nyse,
naar
han vilde, ved at
trykke et bestemt Sted paa sin Næse“ 3). —
Winthers ophævede Forlovelse havde i Kjøbenhavn
gjort en ikke ringe Opsigt og skaffet ham alvorlige
Bebrejdelser fra flere af hans gode Venner, af hvilke
Fru
Muffelmann
var blandt de Strængeste mod ham.
—
H. C. Andersen
skriver i et utrykt Brev til
Inge
mann:
„Chr. Winther har slaaet op med sin Kjæreste;
det skal være en fortræffelig Pige. Han slog op, fordi
Kjærligheden gik over; det gjør mig ondt; thi jeg hol
der meget af Winther baade som Digter og som Men
neske; men han har saadant et underligt Hjæbte, der
altid maa bløde; læges Saaret, saa bliver Manden syg“.
b Breve fra og til C. W ., S. 36— 37. 2) Hun er fedt
ls/4
1828.
s) Se I, S. 191—92.