293 / 448
—
2 8 8
—
Prinsesse
Mariane
af Mecklenborg, var
Bal paré
paa
Kristiansborg Slot, kom de ligesaa tilfældigt til at gaa
ved hinandens Side op ad Trapperne; Chr. Winther
talede her til hende, og, da de naaede Indgangen til
Salene, bød han hende sin Arm; til stor Forbavselse
for Alle, som kjendte Forholdene, førte han hende ind
i Selskabet1). — Engang i sine ældre Aar mødte han
hende paa Charlottenborgs Kunstudstilling; ogsaa da
gik han hen og indlod sig i Samtale med hende, hvor-
paa de spadserede rundt sammen og saae paa Billederne.
I sin sidste Tid sendte han hende gjennem en fælles
Bekjendt en Hilsen og ofrede hende efter Sigende mange
Tanker. Paa sine gamle Dage erklærede hun til en af
Chr. Winthers
møllerske
Slægtninge: „Alt, hvad der
minder mig om ham, er mig kjært“. Da hun engang
i sine senere Leveaar var i et Middagsselskab, spillede
og sang en ung Pige nogle af Chr. Winthers Sange.
Sophie Hansen,
som sad i Sofaen, rejste sig med Et
og forsvandt i en Vinduesfordybning, hvor hun stod
og græd. Da Sangen var tilende, gik hun hen og
kyssede den unge Pige paa Panden, hvorefter hun for
lod Stuen. Hun elskede ham endnu. Sorgen havde
gjort hende from, blød og kjærlig.
En lang Periode af sit Liv tilbragte hun i Huset
hos sin Veninde
Henriette Storm,
der var bleven gift
med Præsten
C. F. E. Møller;
hos disse ypperlige
Præstefolk, der selv ingen Børn havde, men i sit Hus
opdrog unge Piger, levede hun først paa Anholt, derpaa
i Borbjærg i Ringkjøbing Amt, senere i Karrebæk i
b Meddelt mig af Fru
Larsen
, fedt
Storm,
som ved denne
Lejlighed var
Sophie Hansens
Ledsagerske.