299 / 448
— 294 —
Winther sluttede sig stærkt til bægge Familierne og
var i høj Grad forgudet af de unge Piger, der ikke
noksom kunde beundre hans behagelige Person og hans
ridderlige, fine og hensynsfulde Maade at. behandle
dem paa; hans Lige havde de aldrig truffet. Han stod
sent op — laa i Regelen til Kl. 12; han arbejdede da
i Sengen — og, naar han endelig var paa Benene,
kom han dagligt ind til
Grams
for at spise Frokost;
der
sad han saa og passiarede en Times Tid; det
kunde dog ogsaa hændes, at han fik Frokosten bragt
ind til sig selv; men saa var han enten i slet Humør
eller ogsaa var „Aanden kommen over Digteren“, som
det da hed sig hos
Grams.
Efter Frokost plejede han at
læse højt for
Hansens,
og denne Nydelse var for dem
saa stor, at alt Andet tilsidesattes for dens Skyld; saa-
ledes blev engang, da den Roman, han forelæste, var
særlig interessant, en Storvadsk udsat i fire Dage. —
Sin Middagsmad spiste han inde i Byen, som før sagt:
ofte hos
Petersens,
ellers paa en jævn, borgerlig Re-
stavration paa Vestergade, hvor det gik gammeldags
gemytligt til, og hvor „den lille
Louise
“ opvartede
Gjæsterne. Hun var ikke kjøn, men Alles Yndling.
En Dag vandrede hun om med forgrædte øjne. „Hvad
er det dog med den lille
Louise?“,
spurgte Winther,
blød om Hjærtet; han kunde jo, som Frøken
Hertz
i
sin Tid sagde om ham, ikke taale at se Nogen græde,
og allermindst en elskværdig ung Pige. Hvad var det
dog med
Louise?
Jo, hun var da bleven opsagt. „Det
skal vi snart faa forpurret“, lød det rundt omkring.
Værten blev kaldt ind og fik den Besked: „Det er vist
bedre, at De beholder lille
Louise,
for
der,
hvor
hun