290 / 448
—
285
—
Maribo, derimod altid i Hjemmet og i daglig Omgang
som den fine, hensynsfulde og opmærksomme Mand.
Naar han kom hjem til sin Stiffader, var det som oftest
— saaledes i den her omtalte Tid — fordi han
var i daarligt Humør og maatte ud af den vante Leve-
viis. Hans daarlige Humør var altid af den Beskaffen
hed, at han, under sine Besøg i Hjemmet, søgte Ro og
Ensomhed og derfor altid foretrak at bo hos sin Fader,
Biskop
Meller
, hvor han kunde indrette sig efter Til
bøjelighed og kun vise sig ved Bordet, istedenfor at
tage til Søsteren, Fru
Sidenius
i Maribo, eller de andre
tre; thi hos disse yngre, interessante Mennesker, som
kappedes om at trække Broderen til sig,
der
skulde
ogsaa han være interessant og staa lidt paa Pinde, og
det følte han sig aldeles ikke oplagt til eller tjent med,
saa, om vi hos hans Fader end havde nok saa lidt
Lejlighed at indlogere ham i — hvilket undertiden
kunde være Tilfældet i den i Bispegaarden jammerlige
Beboelseslejlighed — kom han dog paa denne Tid til
mig med det fortvivlede Udraab: „Kjære Frøken, gjør
Udvej for, at jeg kan blive her! Jeg kan ikke udholde
det andre Steder!“ — Naar han saa fik sin Villie og
blev forsynet og plejet saa godt, som det lod sig gjøre,
velforstaaet i sine Interesser, saa var han stille, vel
tilmode, og tilkjendegav det galant i faa Ord“. — I et
Brev til
Chr. Petersen
skildrer han selv d. 27nde Febr.
1837 sit Opholdssted i Maribo Bispegaard saaledes:
„Jeg sidder her i et Kvist- eller Loftskammer, overalt
paneleret og hvidt anstrøget, Gardinerne om Sengen
ere hvide, der staaer en Sofa, en gammeldags Kakkel
ovn rumler lysteligt, Solen skinner herind, og udenfor,