284 / 448
— 279 —
Chr. Petersen:
„Hils Chr. Winther, og siig til ham:
„Var det Ret, at Du ikke besøgte
E. A.,
der længtes
saa meget efter Dig, og hvis hele Hus havde glædet
sig til Dit Komme?““
At Chr. Winther efter den hævede Forlovelse under
tiden ikke befandt sig saa heelt ilde, fremgaaer af føl
gende Brudstykker af Breve fra denne Tid i Maribo:
Den 23de Febr. 1837 (til
Chr. Agerskov)'.
„Jeg kom
hertil i Lørdags Kl. 4. Inde i Vognen sad en ung
Mand, som jeg kjendte, samt tre Damer, en gammel
og to ganske unge. En af de sidste var charmant,
overmaade! — men uagtet al hendes Nydelighed vovede
jeg først, da vi sad i Kahytten paa Overfarten, at abor-
dere hende*); thi hun havde en saa frappant Lighed
med en Person, med hvem jeg har staaet i et intimt
(legalt) Forhold2), at jeg rystede og bævede som en
Asp, da jeg fik Øje paa hende. Og, mærkeligt nok,
den indre Lighed svarede aldeles til den ydre; hun
besad den samme skarpe Forstand, en vis lun Finhed
og en Overlegenhed over sine andre Omgivelser, hvilken
hun brugte med samme kloge Forsigtighed, som hin
omtalte Dame. Du kan ikke tro, hvor dette Rejse-
Studium, denne Skitse i min Erindrings-Mappe, inter
esserede mig. F. Ex. da hun tydeligt mærkede — og
det kan jo ethvert Fruentimmer
strax
— at
hun
alene
var Den, der kunde vække min Interesse, og saae, at
jeg vilde avancere rask fremad, saa afskar hun mig
ved et passende Sted i Samtalen aldeles den slagne'
Landevej, idet hun fremtog en Appelsin, trak Handsken
x) Nærme mig til hende. 2)
AlvildeP