17 / 112
14
Et Par Aar efter fik Skolekassen dog faste Rammer,
idet der hver Maaned !af Stadens Kasse udbetaltes den ca.
700 Rdlr. — eller ialt ca. 8000 Rdlr. aarlig. Da der i Aaret
1822 var brugt 2000 Rdlr. ud herover, fik Direktionen først
Tilhold fra Kancelliet om ikke at overskride den budgette
rede Sum, da Kommunens Tilstand ikke tillod saadant, o g
senere et reelt Forbud fra Kongen, hvori han pointerer,
at alle offentlige Udgifter ikke maa overskride, hvad „den
alleryderste Nødvendighed kræver.“
Grunden hertil var ikke alene Kommunekassens slunkne
Indhold, men ogsaa den Omstændighed, at der omtrent sam
tidig var opdaget betydelige Underslæb ved forskellige kon
gelige Kasser o g offentlige Stiftelser, hvorfor Kongen ogsaa
gennem Kancelliet retter en Forespørgsel til Direktionen
(Marts 1824) om, hvilken Sikkerhed Skolekassens Bestyrer
— den førnævnte Konferensraad C o ld — stiller.
Svaret herpaa er kort og godt, at da Kassen som Re
gel ingen Beholdning havde, — eller i hvert Fald kun en
ganske ringe —, mente man sig ikke forpligtet til at stille
en saadan.
Da Kancelliet ikke synes at have taget denne Forkla
ring for gode Varer, blev det bestemt (fra 14—5—1824), at
Skolekassens Indtægter straks skulde indsættes paa Folio
i Nationalbanken. —
De mange Privatskoler voldte ogsaa store Bryderier.
Omkring Aar 1814 var der over 90 Privatskoler her i Byen*),
og skønt der efter den Tid opstod mange nye, offentlige
Skoler, var hine dog ved Aar 1834, da den næste Skole
kommission nedsættes, steget til ca. 150 — foruden Fattig
skoler, Kirkeskoler, tyske Skoler etc.
*) Se herom bl. a. min Artikel: »Københavnske Privatskoler ved Aar
1814« i Ugebladet »Københavns Kommuneskole« Nr. 36— 1913.