20 / 112
17
Til Trods for at Direktionens Medlemmer var højt kul
tiverede og højt ansete Mennesker, var dens Myndighed
altsaa ikke engang saa stor som Skoledirektionernes paa
Landet, hvor en ganske almindelig, ukendt Landsbypræst
paa egen Haand kunde disponere over forholdsvis ret be
tydelige Summer.
Naar hertil kommer, at de enkelte Medlemmer mere
betragtede deres Skoledirektionsvirksomhed som en Slags
Bivirksomhed, som de paa Grund af deres mange andre
Forretninger savnede Tid til stadig at tage sig af, var det
intet Under, at det offentlige Skolevæsen i Aarenes Løb
forfaldt mere og mere, og at Tilsynet blev sløjere og
sløjere.
Et godt Eksempel paa det sidste faar man ved at gen-
nemgaa Skoledirektionens Journaler fra 1814—34. Medens
man i den første halve Snes Aar ekspederede gennemsnit
lig over 500 Sager om Aaret — og derimellem saadanne,
der fyldte hele Sider — var man fra Aaret 1825 kommet
ned til en aarlig Ekspedition af knap 300, hvoraf de aller
fleste kun optog een eneste Linie. Det var nemlig Medde
lelser fra de forskellige Skoler om, at der den og den
Dag afholdtes Eksamen. Sagerne toges til Efterretning;
men Direktionen indfandt sig aldrig til Overhøringen.
Saa begyndte Pressen at angribe Direktionen, først Dags
pressen — P o l i t i v e n n e n , Kb h v n s . a l l e r n y e s t e Sk i l
d e r i etc. — o g dernæst den periodiske.
Et Angreb i den sidstnævnte*) af den senere Biskop
S t e n e r s e n Ga d — en Svoger til og Aandsfælle af H e n
r i k N i c o l a i C l a u s e n — slog endelig Hovedet paa Søm
met. Det viste tydeligt og klart Skolevæsenets forskellige
*) Det fremkom i »Maanedsskrift for Litteratur* X Bind i Form af en
Kritik i Anledning af Stiftsprovst F a b ers Bog: »Forsøg til et Over
blik paa Almueskolevæsenet i Danmark«.