23
B. S k o l e k o m m i s s i o n e r n e .
Skolereglementet af 1814 foreskrev Oprettelsen af en
Skolekommission for hver Menighed. Præsterne var selv
skrevne Medlemmer, o g de skulde da foreslaa et efter
Menighedens Størrelse passende Antal Medlemmer, og af
disse kunde da Direktionen udnævne de fornødne. Den
var forøvrigt ikke bundet af denne indstilling, men kunde
vælge hvem som helst, blot 'de var „bekiendte gode og
duelige Mænd.“
Deres Opgave var „at drage Omsorg for, at Hensigten
med Skoleundervisningen opnaas i Overensstemmelse med
Reglementet, og at Skolerne holdes i tilbørlig Orden,
til hvilken Ende Medlemmerne efter indbyrdes Aftale dele
det specielle Tilsyn mellem sig, saaledes som de finder det
tjenligt til Hensigtens Fremme. Ogsaa staar enhver Skole
kommission til Ansvar for, at ingen, som ej bevislig er
vaccineret eller har haft de naturlige Kopper, optages til
Undervisning i Menighedens Skoler.“
Dette var i Virkeligheden et meget vidtrækkende Hverv
og en Opgave, der maatte synes alt for stor, lagt i Hæn
derne paa Mennesker, der for største Delen maatte betrag
tes som Lægmænd — særlig da man begik den samme
Fejl som ved Direktionsvalget ikke at ansætte et lønnet,
ansvarligt Medlem, der ikke havde andre Opgaver, men
en Forsamling af Mænd, for hvem Skolesagerne var og
maatte være i anden Række.
Det var selvfølgelig først og fremmest P r æ s t e n , der
maatte trække Læsset. Og hvor arbejdsdygtig denne Mand
end kunde være, man kunde ogsaa byde ham fo r meget.
Særlig var Forholdene vanskelige i T r i n i t a t i s S o g n ,
det største af Byens Sogne. Her var ca. 5000 skolepligtige
Børn (omkring Aar 1830), af hvilke ca. 1000 ikke søgte