KøbenhavnsKommuneskole

var Smaaskoler nok, kunde ganske roligt kort efter frem

stille sig for en anden Kommission og muligvis der blive

antaget, hvorpaa han saa uden videre flyttede ind i det

Sogn, han først havde bestemt for sin Virksomhed. —

Var Præstens Arbejde i Skolekommissionen af omfat

tende Art, var de verdslige Medlemmers det ikke mindre.

Det paalaa saaledes det enkelte Medlem, hvem det speci

elle Tilsyn med een eller flere Skoler var overdraget, hver

14. Dag at aflægge et Besøg i disse, og dels ved at høre

paa Undervisningen, dels ved Samtale med Lærerne og

Børnene, ved at efterse sidstnævntes Arbejder og paa an

den Maade at underrette sig om Skolens Tilstand og Bør

nenes Fremgang.

Endvidere skulde han rose og opmuntre de Børn, som

udmærkede sig ved Flid og god Opførsel, og formane

ikke alene de efterladende Børn, men ogsaa deres For

ældre eller Værger. Det sidste var ulige det, der gav mest

at bestille.

Ogsaa Læreren skulde roses eller dadies. Var han dyg

tig, skulde han indberettes til Direktionen, der da atter

havde Bemyndigelse til at nævne ham i de aarlige, trykte

Rapporter, den maatte indsende til Kongen, — hvilket dog

vist nok aldrig skete, — og havde han gjort sig skyldig i

en eller anden Fejl, skulde vedkommende Kommissions

medlem „med Godmodighed anmode ham om at rette

Fejlen.“ Hjalp dette ikke, skulde hele Kommissionen un

derrettes. Var Fejlen af Betydning, var der Paalæg om

straks at indberette den for Kommissionen, der da be

stemte, om Sagen kunde afgøres med en Irettesættelse,

eller om Direktionen burde underrettes. —

Over alle disse Forretninger paalaa det de enkelte Med

lemmer af Skolekommissionerne at føre en Journal, som

tillige med de egentlige Skoleprotokoller skulde efterses