21 / 112
18
Brist og foreslog i bestemte Udtryk bl. a. Ansættelsen af
en S k o l e d i r e k t ø r , som intet andet Embede maatte have.
Dette Indlæg fra en sagkyndig Mand — G ad var Med
lem af Skolekommissionen for Trinitatis Sogn — vakte et
umaadeligt Røre, saa at Kancelliet saa sig nødsaget til at
indgaa til Kongen med Forestilling om Udnævnelsen af en
ny Kommission, der s k u l d e r e v i d e r e Skoleanordningen
af 1814. •
Allerede det følgende Aar forelaa Udnævnelsen af denne
Kommission (kgl. Res. af 16—12—1834), der kom til at be-
staa af Raadmand Mu n t e r som Repræsentant for Magistra
ten, Major M a n g o r som Repræsentant for Fattigvæsenet
og Skoledirektionen, og Præsierne ved Garnisons, Trinita
tis og Frue Kirke: Chr. Fr ed. B r o r s o n , V a l d e m a r
F l e n r i k R o t h e og G e o r g H o l g e r Wa ag e * ) . Med
Undtagelse af Pastor R o t h e var ingen af dem bekendt
for at have særlige pædagogiske Interesser.
Denne Kommission endte allerede efter godt 1V2 Aars
Arbejde sin Virksomhed (12—8—1836); men Resultatet sva
rede ikke ganske til Forventningerne. Hertil bidrog dog i
højeste Grad, at den var bundet af økonomiske Hensyn,
for hvilke de pædagogiske i enhver Henseende maatte
vige, og saaledes turde man ikke engang foreslaa Udnæv
nelsen af en administrerende Direktør for Skolevæsenet,
da en saadan vilde koste for meget.
Det var derfor med god Grund, at man lod det vente
8 Aar, inden det nye Skoleforslag blev til Virkelighed
(20—3—1844). I den lange Tid var det vandret igennem
et Utal af Autoriteter: Biskop, Skoledirektion, Magistrat og
Borgerrepræsentation, indtil det til sidst blev forelagt Østif•) De var alle tre dygtige Prædikanter og lærde Mænd, der 2 Aar efter
blev Doctores theol.