18 / 112
15
Direktionen gik imidlertid heller ikke særlig strengt frem
ved Uddelingen af Privilegier. Ganske jævne Folk fik med
Lethed et saadant — i 1819 fik saaledes en Matros Carl Fred.
L e m m i n g Tilladelse til at drive Skole —, medens man
derimod var meget paapassende overfor Læ r e r i n d e r . Disse
fik kategoriske Afslag paa alle Ansøgninger om at holde
Dr e ng e s ko l e r . Selv Enker efter Skolebestyrere nægtedes
der Tilladelse til at drive deres Mænds Skoler videre, naar
der gik Drenge i disse, o g under 23—1—1824 bekendtgør
Direktionen — i Anledning af en Ansøgning fra en Skole
bestyrers Hustru om at lede en Skole i Fællesskab med
Manden —, at „den for Fremtiden ikke meddeler nogen
Familie Tilladelse til Skolehold baade for Drenge og Piger.“
At Skoler, der blev sat under Ledelse af ganske ustu
derede og uprøvede Lærerkræfter, ikke i al Almindelighed
kunde glæde sig ved det bedste Ry, derpaa har vi i den
datidige Litteratur talrige Eksempler*).
En Lærer Ebe rhardt ** ) ved en af Aftenskolerne i
Helliggeist Sogn griber da ogsaa en ganske tilfældig An
ledning til i en Klage til Direktøren (10—5—1823) at fore-
slaa, at alle P r i v a t s k o l e r o v e r g a a r t il o f f e n t l i g e
S k o l e r . Dette Forslag, som her første Gang vides frem
sat skriftlig, har siden den Tid stadig været brændende
og er som bekendt ogsaa gennemført i enkelte Lande..
Dengang vakte det kun almindelig Foragt hos Direktionen,
som bemyndiger vedkommende Skolekommission til at med
dele Læreren, at „Direktionen har forbigaaet dette Forslag
i Taushed med Anmodning til Hr. Eberhard om at være
*) Se herom bl. a. Jul. Clausen; Kulturhist. Studier over Heibergs
Vaudeviller S. 62—67. Carl Bruun; København III Bd. S. 917 ff.
**) Om E b erh a rd t vides iøvrigt kun, at han førte den for en Kom
munelærer ret usædvanlige Titel af Overkrigskommissær.