147 / 540
PS6dagoger_skal_der_også_til
Hvad angår de pædagoger, der sk u lle arbejde i in s titu tio n e n , var v i fra be
gyndelsen in d s t i l l e t på, at v i sk u lle have fa t på dem h u r tig t, så de kunne d e l
tage i arbejdet med at få in s titu tio n e n . Vi mente, at det var den bedste måde
at lægge en god grund for det samarbejde, v i sk u lle have e f te r åbningen. D is
kussionerne o« indretningen a f in s titu tio n en og om udformningen a f vedtægterne
v i l l e have betydning og sik r e os en god d r if t i det d ag lig e.
I årenes 10b har v i e r fa r e t, at det ikke er l e t a t komme i kontakt med pæ
dagogernes sem inarier. Desuden lærer pædagoger så godt som in t e t om i n s t i t u t i
on sop rette lser. Deres f o r e s t illin g e r om, hvordan v i kan ind rette os er derfor
o fte u r e a lis tis k e .
I tid en s løb har v i dog i kortere og længere perioder haft pædagoger med i
gruppen. Undertiden har v i været h e lt pædagogløse. Vi havde e t fa s t forsæt om
a t lægge en god grund for forældre- pædagog-samarbejdet i vores børnehave. Men
det v is t e s ig næsten umuligt a t opnå d e t. En a f grundene er , at pædagogerne er
nødt t i l at lade deres d e lta g e ls e i opbygningen a f in stitu tio n en være f r i t i d s
arbejde. Det er van sk elig t for dem at være lig e meget engagerede i to t in g , og
når det er så u sikk ert, hvornår en in s t itu t io n b liv e r t i l noget, som det v is t e
s ig at være hos o s , er det svært for dem at gå ind i arbejdet. Det har g iv e t os
mange vanskeligheder. Det er jo f .e k s . nærmest håbløst at nå t i l enighed om de
pædagogiske r e tn in g s lin ie r , når pædagogerne s k if te r undervejs frem t i l åbnin
gen. Da får man så t r a v lt med praktiske t in g , at man ikke kan overkomme også
at snakke om principper. Når det var os så magtpåliggende, var det ikke mindst
ford i det o f te er svært for pædagogerne at fo r stå vores ønske om in s titu tio n en s
sammenhæng med kvarteret - dens betydning for kvarteret som en del a f d ets fy
s isk e m iljø . At v i ikke lod os s lå ud a f det v i l fremgå a f det følgende.
I OMEGNSKONMJNERNE ER DER DA PLADS TIL OS!
Selv om v i fand t, at en spejderhytte ikke var sagen, når v i sku lle finde os
e t u d fly tte r s te d , gik v i a llig e v e l i gang med at skrive t i l en række sp e jd erle -
dere, om de havde noget t i l sa lg e ll e r l e j e . Det kom der ikke noget ud a f - og
v i gjorde h e lle r ikke noget for at fø lg e sagen op. Spejderhytten v i l l e være en
d å r lig lø sn ing . Man kan jo ikke ind rette s ig o r d en tlig t, når man skal pakke sam
men hver fredag.
Derfor gik v i i s ted e t i gang med at lede i omegnskommunerne. Nu er det jo
sådan, at det er hjemkoramunen (for os a lts å København), der b eta ler t i l i n s t i
tu tionen , s e lv om den lig g e r i en anden kommune. Når omegnskommunen ikke v i l l e
b liv e b e la s te t økonomisk a f vores in s t itu t io n , sk u lle det v e l ikke være så
svært at komme igennem. Den p lad s, v i har så li d t a f i byen, havde de jo masser
a f derude.
Dragør
A llerede to måneder e f te r vores gruppes s ta r t - lig e e f te r a t a l le spejder
hytterne var b lev e t t i l ingenting - fandt v i på at kontakte Gabriel Jensens f e
146