148 / 540
147
rieud flug ter for a t høre, om de havde noget, v i kunne bruge. De var in te r e s s e
rede, og foreslog at v i sku lle drøfte mulighederne i en f e r ie h y tte , som de hav
de ved Dragør sydstrand.
Vi tog ud og så på sted e t e t par dage e f te r . Det lå meget d e j lig t lig e ved
vandet. Selv om v i ikke måtte sætte hegn op, for a t forhindre børnene i at f a l
de i vandet, og s e lv om der v i l l e være en del stank fra vandet, mente vores pæ
dagog, at det nok kunne gå.
Vi tyggede li d t på d et. Snakkede en del om, hvordan v i kunne ind rette s t e
d e t, og fo r ts a tte vores søgen andre sted er. Et stykke t id hældede v i mest t i l
e t bedre sted , men da det e t par måneder senere forekom os tv iv lsom t, at v i
kunne få d e t, fa ld t v i tilb a g e t i l mulighederne i Dragør.
Vi havde få e t at v id e, at Gabriel Jensen kun havde t ill a d e ls e t i l at bru
ge huset om sommeren. Men v i sku lle jo bruge huset hele å r e t, og måtte derfor
søge om en udvidelse a f t illa d e ls e n i Dragør kommune. Vi var fo r tsa t uenige om,
hvorvidt det nu også var e t godt sted - men v i l l e nu s e , om kommunen v i l l e ud
vide t illa d e ls e n .
I Dragørs tekniske forvaltning f ik v i at v id e, at teknisk udvalg sku lle ha
ve møde en uges t id senere - og der v i l l e de så tage s t i l l i n g t i l , om v i måtte
bruge feriehu se t t i l udflytterbørnehave. Da v i ringede e fte r mødet, kunne v i
kun få at v id e , at ifø lg e mødereferatet var vores anmodning ikke b lev et imøde
kommet. Den mand, v i havde t a lt med, var fø r st at træ ffe om nogle dage. Så
tænkte v i , at v i måske kunne lægge pres på udvalget ved at sende en eg en tlig
ansøgning - og det gjorde v i så. Svaret kom hu rtig t - huset lå i e t fredet om
råde, hvor kommunen ikke engang s e lv må lave in s titu tio n e r t i l sin e egne ind
byggere.
Derefter lå sagen s t i l l e t i l kort e fte r vores 1-års fødselsdag, hvor v i
skrev t i l kommunen og bad dem fortæ lle o s, hvor dens byplanvedtægter e lle r s
kunne give os mulighed for at lave en u d fly tte r in s titu tio n . Fjorten dage sene
re svarede de, at kommunen var så udbygget, at de ikke kunne anvise os nogen
sted er, s e lv om de gerne v i l l e d et.
Birkerød
Mens v i kviede os på grund a f det manglende hegn og det stinkende vand i
Dragør, sendte v i b l.a . 23 fo r sk e llig e ejendomsmæglere breve om køb e ll e r le j e
a f hus e ll e r grund t i l udflytterbørnehave. For nu måtte der åbenbart en k ra ftig
indsats t i l . Der var endnu ikke kommet noget ud a f d e t, da een a f os så en an
nonce om e t hus i Birkerød.
Vi for a f sted for at se på d et. Huset var id e e lt og lå også skønt. Der løb
ganske v i s t en jernbane på den anden side a f grunden, men den var højt hævet på
en skrænt, og grunden var både stor og havde mange træer og en spændende krat
skov. Derfor skrev v i straks en ansøgning t i l Birkerød kommune om t ill a d e ls e t i l
a t lave u d fly tte r der.
Vi var meget opsatte på at komme i gang, og havde læ rt, at det fremmede eks
ped itionen , når man skyndte s ig at rykke for svar pr. te le fo n . Derfor ringede v i
a llered e e f te r e t par dage for at høre, hvordan det gik . De lovede svar i løbet
a f fjo r ten dage, men fo r ta lte samtidig, at en Montessoribømehave søgte om det
samme hus. Da v i ringede igen e fte r de fjorten dage, mente man, at de andre nok
f ik lo v , men v i kunne jo da ringe igen. Det gjorde v i så a llered e dagen e f te r ,