150 / 540
149
Værløse
Lige e f te r a fsla g e t på huset i Solrød, begyndte v i at rykke de mange ejen
domsmæglere. En a f dem havde en t id lig e r e l i l l e s k o l e , Værløsegård, med masser
a f udenomsplads på hånden. Kloge a f skade henvendte v i os med det samme t i l
kommunens byplan- og byggesagsudvalg; derfra b lev v i henvist t i l den administra
t iv e led er, men han var der ikke. En anden fo r ta lte dog lid t om huset og ud ta l
t e , at kommunen h e ls t så , at naboerne sku lle være in d fo r stå e t, hvis de sku lle
give t i ll a d e ls e t i l en u d fly tte r i huset. Derfor begyndte v i at lasgge slagplan
fo r , hvordan v i sku lle ordne os med naboerne. Men da v i havde snakket med ejen
domsmægleren om økonomien og havde været på tinglysn ingskontoret og s e t , hvor
dan huset var belån t, b lev v i noget betænkelige. Vi sendte komnunen en ansøg
ning og tog så ud og kiggede på s ted e t. Det var e t meget f in t hus, der havde
været ud flug tssted for Frederik VII og grevinde Danner - og nu var det et f a l
lit b o .
Fjorten dage e fte r b e sig tig e ls en rykkede v i kommunen - v i f ik at v id e , at
v i nogle dage senere sku lle kontakte lederen a f byplanforvaltningen og give
ham a l le vores oplysninger, sådan at han kunne tage dem med t i l kommunalbesty
relsesmødet, hvor de sku lle behandle vores ansøgning.
Midt i september 1971 f ik v i mundtligt a fsla g . Den drøm varede nøjag tig en
måned. Men da v i havde sundet os l i d t , bad v i kommunen om e t s k r i f t l i g t svar.
Det kom i slutningen a f oktober og begrundelsen for a fsla g e t var, a t huset lå i
e t område, der var udlagt t i l "lav åben boligbebyggelse". Det sku lle ikke b l i
ve s id s te gang, v i f ik det svar.
Med va n lig t gåpåmod bad v i så også Værløse kommune for tæ lle o s, hvor der
e ll e r s var plads t i l os i kommunen. Og lille j u le a f t e n f ik v i svaret: ingen
p lads, ford i der ikke b lev taget hensyn t i l ud fly ttere i planerne. Så opgav v i
Værløse.
Herstederne
Da v i i slutningen a f september 1971 var på vej hjem fra b e s ig tig e lsen af
e t senere omtalt hus i Smørumnedre, så v i e f te r , om der var nogle velegnede hu
se i Herstedernes kommune. Vores ide hermed var, at der måske kunne laves no
get godt for Københavnerbømene i forbindelse med planlægningen a f Vestskoven
e tc . Vi v id s te , at kommunen arbejdede med planerne, og v i v i l l e udpege nogle
velegnede steder for planlæggerne, i håb om at de så v i l l e arbejde med proble
met, og hjælpe os.
Da v i afleverede vores anvisninger, tog man v en lig t imod os og f o r t a lt e , at
der v i l l e gå nogle måneder inden planerne var ferd ig e, og t i l den tid måtte v i
så s e , hvad de havde kunnet gøre ved problemerne.
I slutningen a f ap ril 1972 mente v i , at nu måtte planlægningsarbejdet være
kommet så v id t, at der måske var noget at hente. Derfor skrev v i t i l kommunen
og anmodede den om at fo rtæ lle os, hvor dens byplanvedtægter og landzone-be-
stemmelser kunne t illa d e os at lave en udflytterbørnehave.
Vi f ik hurtigt en s k r if t li g anerkendelse a f modtagelsen a f vores brev samt
lø f t e om besked, når sagen var behandlet af teknisk udvalg. Fjorten dage sene-