156 / 540
155
jo f .e k s . ikke jord a f t i l at lave de in stitu tio n e r på, der er brug fo r , l i g e
som der h e lle r ikke b liv e r taget højde for at der så skal være plads t i l dem
som udflytterbørnehaver i omegnskommunerne. Der b liv e r lavet udflytterbørneha
ver a l lig e v e l , men når det sker, betyder den manglende lovgivning som r e g e l,
at de ikke b liv e r la v e t godt. Derfor syntes v i , at udflytterbørnehaverne enten
sk u lle forbydes h e lt , e ll e r belægges med bestemmelser, der kun gjorde det mu
l i g t at lave dem godt. Derfor sendte v i e t eksemplar a f anken t i l fo lk e tin g e ts
socialudvalg og t i l det udvalg, der netop var nedsat t i l at behandle e t lov
for sla g om regionplanlægning i hovedstadsområdet og bad dem tage de fornødne
sk r id t. Fjorten dage senere kontrollerede v i så i fo lk e tin g e ts sek r e ta r ia t, om
de nu havde ekspederet vores brev. Jo, det var jou rn a lise r e t, og v i l l e v i s t
b liv e behandlet i den følgende uge, men man v i l l e ikke kopiere og omdele det
t i l udvalgsmedlemmerne. Da v i hverken kunne fo r stå , hvordan man kunne tage s t i l
lin g t i l en sag gennem en udvalgsformands e lle r sekretærs vurdering og frem
læggelse, e ll e r havde t i l l i d t i l at det var en god fremgangsmåde, så syntes v i ,
at v i måtte foretage os noget s e lv - og så er man jo lykkelig fo r , a t man har
en duplikator! Vi producerede skyndsomst 60 kopier t i l socia ludva lg et, samt 40
t i l udvalget vedr. lov forslag om regionalplanlægning a f hovedstadsområdet, og
f ik dem a fle v e r e t inden deres førstkommende møder. Siden har v i in t e t hørt fra
dem. Og det er lig e så lid t at se på den færdige lov om regionplanlægning, om
"vores" problem overhovedet har været på bordet, som det er t i l at s e , om det
har været behandlet i forb indelse med den nuværende administration a f loven om
bøme- og ungdoms in s t itu t ioner.
Si§lsadm inistrationen
S o c ia lm in isteriet og so c ia lsty r e lsen fik også en anmodning om at gøre noget
ved manglerne. E fter en fjo r ten dages t id begyndte v i at rykke m in iste r ie t. Det
tog mange opringninger, inden v i fandt en, der v i l l e finde ud a f , hvor vores
henvendelse var havnet. Efter fornyede opringninger lykkedes det os at få at
v id e , at sagen var sendt t i l s o c ia lsty r e lsen , og at den iø v r ig t var i gang med
at overveje hele udflytterproblemet for tid en . Senere kom samme oplysning pa
tryk i e t brev t i l os - man v i l l e vende tilb a g e ,
når so c ia ls ty r e ls en havdeud
t a l t s ig . Det er nu over to år siden , ogsvaret er ikke kommet endnu.
I s o c ia ls ty r e ls en var det ikke muligt at finde frem t i l nogen, der kunne
finde vores henvendelse. Den var ikke b levet jou rn a lise r e t, men een v i l l e da
prøve at finde ud a f , hvor den var b levet a f. Det varede lange. Da v i endelig
havnede hos ham, der sku lle have modtaget vores brev, v i l l e han fø r s t ikke væ
re ved, at han havde modtaget d et, siden hverken være ved, at han ikke kunne
finde brevet e lle r havde modtaget et nyt fra o s. Helt to s s e t b lev forholdet,
da v i havde få e t at v id e, at so c ia lm in iste r ie t havde overgivet sagen t i l s o c i
a ls ty r e ls e n . Da v i foreholdt ham det forsikrede han os om, at han nok sku lle
finde ud a f det hele og vende tilbag e t i l sagen. Vi har in te t hørt om d e t,
hverken fra ham e lle r andre siden . Men da de senere, i foraret 1973, b lev ind
draget i forhandlingerne om en godkendelse a f vores udflytterbørnehave, var det
netop ham v i sku lle sidde t i l bords med. Da han ikke s e lv tog den tabte tråd
op, havde v i - a f en e ll e r anden grund - h e lle r ikke ly s t t i l at minde ham om
den.
se e v t. b ila g
n r .18, s . 408
se e v t. b ila g
n r .16 og 17,
s.4o8