270 / 540
269
VI VÆBNER OS MED TÅLMODIGHED
Sidst i april havde vi efter utallige opringninger fået nogle telefoniske
svar. I kommunen var man meget interesseret i sagen, men havde imidlertid bare
sendt den videre til saneringsselskabet. Det var jo ikke lige det, vi havde bedt
om. Ejeren var imponeret over vort brev og de mange underskrifter og lovede at
sende os et salgstilbud midt i maj. Saneringsselskabet ville gerne støtte os.
De havde fået brev fra kommunen i sagen og vi ville få svar samtidig, hvilket
ville sige midt i maj.
se evt. bilag
Sidst i juni fik vi svar fra saneringsselskabet, hvor de oplyste, at de var
interesseret i at købe grunden, og hvis det lykkedes, ville de optage forhand
linger med os om en midlertidig benyttelse af grunden. I august oplyste kommu
nen telefonisk, at man endnu ikke havde hørt fra saneringsselskabet.
Saneringsselskabet oplyste samtidig, at de ikke ville rykke ejeren mere, da
man i saneringsselskabet var bange for, at ejeren ville forhøje salgsprisen,
hvis saneringsselskabet for tydeligt viste, at man var interesseret i at købe
grunden. Endelig d. 29. august fortalte ejeren, at han havde sendt feaneringssel-
skabet sit salgstilbud, da han mente, at der nok var flere penge der, end hos
os.
VI TABER TÅLMODIGHEDEN - OG OPGIVER
Den 7. september 1972 holdt vi så vores sidste møde. Vi var kun fire, der
var mødt op, heraf de to fra frittergruppen, selv om alle 20 fra møderne på Råd
mandsgade skole var blevet indbudt.
Vi havde fået brev fra saneringsselskabet om, at de ikke havde fået ejerens
salgstilbud, men at de da ville lade os det vide, hvis der skete noget i sagen.
Vi var modløse og blev enige om at opgive sagen, da resten af beboerne ikke
viste større interesse, og besværlighederne tilsyneladende var så store som de
var. Vi havde måske haft for store forventninger.
Måske skulle vi have prøvet at få møder i stand, selv om det med alle par
ters uvilje til at tage sig af sagen nok heller ikke havde hjulpet. Siden fandt
vi nemlig ud af, at magistratens 4. afdeling d. 4. september 1972 endnu engang
havde forlænget ejerens byggetilladelse - til trods for, at overborgmesterens
afdeling i april havde sendt dem en kopi af et brev til saneringsselskabet ved
lagt vores brev og en kopi af ejerens ansøgning om byggetilladelse fra 1967 samt
af byggetilladelsen fra juni 1971. - Byggetilladelser skal nemlig forlænges en
gang om året, hvis de ikke bliver udnyttet. Ejeren af tomten havde allerede fået
sådanne forlængelser i 1969, 1970 og 1971. Sidst havde han søgt forlængelse d.
18.7.72. I fjerde afdeling sagde man bagefter, at det "var en smutter". Men det
var nu en særdeles beklagelig smutter - det betød nemlig, at det ville blive
meget dyrere for kommunen eller saneringsselskabet at købe grunden.
se evt. bilag
nr.
6
, s.441