Previous Page  271 / 540 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 271 / 540 Next Page
Page Background

270

Noget som vi havde håbet på ville være med til at hjælpe til med at lægge

pres på sagen, var pressen, som vi også sendte brevene til i marts. En af os

fik da også to minutter i radioens "kvart-i-fire"-udsendelser, og Politiken

skrev en artikel, medens Nørrebrobladet havde vores sag med i et par numre. Men

der var ingen af dem, der fulgte sagen op, hvad der nok havde været nødvendigt.

VI HAR SÅET ET FRØ

Vores anstrengelser ser dog ikke ud til at have været helt forgæves. Der er

nemlig i forbindelse med saneringsselskabets arbejde med vores karré opstået en

ny beboerkomité i 1973. Denne har ved henvendelse til kommunens udvalg for tra­

fik- og byplanlægning henvist til vores breve i et nyt forsøg på at få standset

ejerens byggetilladelse, hvad der nu er lykkedes.

Endvidere har saneringsselskabet i slutningen af november 1973 udarbejdet

en meget lempelig saneringsplan for vort område, hvor de kun river 5 opgange

ned, og iøvrigt indretter gårdene til leg og ophold. Vi kan måske trøste os med

at vores tidlige henvendelser til dem har "været med til, at de har været lidt

påpasselige med ikke at fare for voldsomt frem.

SUPPLEMENT

Hele kvarteret blev den 7.5.73 indbudt til møde om dispositionsplanen for

Dagmarsgadeområdet. Oplægget til mødet var Røde Rose nr. 7. Der deltog ca. 10

fra vores karré, og vi enedes om at mødes igen for at drøfte saneringen i vores

karré.

se evt. bilag

nr.

8

, s.442

Vi fortsatte med indhentning af oplysninger, bl.a. var vi interesseret i bo­

ligkommissionens nye bedømmelse af lejlighedernes standard, men den fik vi ikke.

Vi fik derimod fat på den nye ejendomsvurdering og sammenlignede med vurderin­

gen fra 1969 i håbet om, at der ville være en sammenhæng mellem fald i ejendoms­

værdien og en kommende nedrivning.

På vort første møde den 7.6.73 i den nye beboerkomité startede vi indsamlin­

gen af oplysninger om økonomi samt praksis om genhusning i forbindelse med sane­

ring. I vores karré er vi tre slags beboere: lejere, andelshavere og ejerlejlig­

hedsejere. Ved kontakt til saneringsejendomme på Vesterbro fik vi nogle tal ved­

rørende erstatninger i forbindelse med sanering af ejer- og andelslejligheder.

Vi forsøgte også at få forhåndsoplysninger om planen hos saneringsselskabet. Ved

skriftlig henvendelse bad vi samtidig Borgerrepræsentationens byplan- og trafik­

udvalg om at sørge for, at byggetilladelsen på tomten i Allersgade ikke forlæn­

ges, idet det vil være i strid med det dispositionsplanforslag, som dengang lå

hos udvalget. Kopi til Wassard.

Der kom omgående svar fra Saneringsselskabet, som intet oplyste, og bad os

vente til planen var offentliggjort. Først i juli spurgte byplan- og trafikud­

valget magistraten om en kommentar til vores brev.