266 / 540
26S
han derved ikke varetager de interesser, som han taler
for, og de interesser, som vi er enige i bør varetages.
Han overser, at han med sine forslag udskyder, sinker
og forhindrer, at vi dog får nogle regler bragt på
plads, som vi i øvrigt er enige om bør være der. Det
er nok den afgørende uenighed. De andre ting er det
m indre væsentligt at fordybe sig i. Lad mig derfor
blot endnu en gang fastslå, hvad jeg har sagt før, at
det er nødvendigt at få vedtaget disse planer. V i kan
ikke sinke dem mere, slet ikke når hr. Boas Jensen
også bliver enig med hr. v. Rosen om, at det i virke
ligheden drejer sig om en planlægning for hele Kø
benhavn, altså en generalplan. Det kan næppe være
alvorligt ment, i hvert fald kan vi ikke være med
dertil.
H r. Boas Jensen spurgte mere præcist om en enkelt
ting, nemlig hvad resultatet, sådan som betænkningen
er udformet, v il blive med vedtagelsen af forslaget
om, at planlægningen for området ved Jagtvejen for
de eventuelle frem tidige uddannelsesinstitutioner ikke
sker.
Sådan som det er formuleret, bliver situationen helt
k la rt den, at der ikke sker nogen planlægning, og det
v il sige, at situationen herefter er uforandret for dette
område. Om det kan give anledning til, at man vil
overveje, om det fortsat skal være så, skal jeg over
lade til den kommende tid, men det er klart, at sådan
er resultatet heraf.
Jeg må måske gøre en enkelt bemærkning mere til
hr. Boas Jensen specielt med hensyn til hr. Boas Jen
sens forslag om et tillæg til byplanens § 2. Han siger:
hvorfor kan vi ikke gøre det? og spørger mig, hvorfor
jeg ikke kan være enig deri, da det dog falder ud
mæ rket i tråd med de øvrige ting, som jeg har sagt og
foreslået. Jeg skal blot sige til hr. Boas Jensen, at der
er i betænkningen en udmærket argumentation her
for. Jeg foreslår, at han gennemgår side 6 i betænk
ningen; dér har vi netop taget denne side af sagen op
til vurdering.
M å jeg så til sidst sige til hr. Boas Jensen, at jeg
kan naturligvis ikke blive principielt uenig på nogen
måde med hr. Boas Jensen, når han taler om den øko
nomiske oversigt, og om, at det er tilstræbelsesværdigt
og ønskværdigt så langt som overhovedet muligt at
sikre en koordinering af den fysiske og den økonomi
ske planlægning. D et bliver vi aldrig uenige om, men
jeg er uenig i, at vi skal udsætte denne sag under hen
syn til det, der kan blive resultatet af sådanne over
vejelser, som jeg mener kan ske på normal måde.
Så ville jeg godt foranlediget af en bemærkning af
hr. Oløe vedrørende adgangsvejen og også foranlediget
af borgmesterens sidste bemærkning præcisere, at det
naturligvis er rigtigt - det fremgår også af betænk
ningen - at det ændringsforslag, som magistraten har
stillet vedrørende adgangsvejen, er ikke tanker, som
er født i magistratens 4. afdeling, men er frem kaldt af
os andre, og magistratens 4. afdeling og borgmester
Wassard har så imødekommet det. Herom bør der ikke
være tvivl.
H r. v. Rosen er som sædvanlig vanskeligere at give
nogen fornuftig besvarelse. Det kan måske hænge sam
men med karakteren af det, hr. v. Rosen siger.
N år hr. v. Rosen siger, at disse to sager ikke er be
handlet, som de bør, og at han derfor er enig - tror
han nok senere — i en tilbagevisning, så ma jeg sige:
det er ganske enkelt groft, hr. v. Rosen, det er ganske
enkelt groft. Ganske som det er groft, at hr. v. Rosen
fra denne talerstol i øvrigt gør en lang række be
mærkninger — løst og fast om udsendelserne som han
har for vane - uden at tage noget standpunkt.
H r. v. Rosen har deltaget i udvalgsarbejdet om disse
sager, og borgmesteren har understreget, at det har
varet længe. Det har varet en ganske rum tid, og alli
gevel er hr. v. Rosens konklusion af alt det, der står i
disse betænkninger, som han har haft til gennemsyn,
forinden de er blevet færdiggjort, alene den, at han
tager forbehold. Det var alt, hvad hr. v. Rosen kunne
ofre på disse sager, da der skulle skrives betænkning,
så jeg tror ikke, at hr. v. Rosen skal gå i rette med os
andre.
Jeg bemærkede mig også, at han konstaterede, at
han ikke havde nogen stilling, men så føjede han til:
fordi der ikke var forelagt tilstrækkelige oplysninger.
Så har hr. v. Rosen enten ikke væ ret til stede eller
ikke læst materialet, hvis han kan komme til den kon
klusion, for det er ganske enkelt ikke rigtigt. Det skal
ikke stå uimodsagt, at man her fra talerstolen mener
at kunne klare sig igennem manglende standpunkter
ved at beklage sig over manglende ordentlig behand
ling og manglende oplysninger. Jeg skal bekendtgøre
for forsamlingen, at det ganske enkelt er noget slud
der.
H r. v. Rosen gjorde yderligere et par bemærkninger,
som han også har for vane, om Godsbaneringen og
Søringen. Der er jo ikke det trafikale problem, hr.
v. Rosen ikke kan få med i en hvilken som helst sam
menhæng. Lad mig blot erindre om, at den sag, der
har været til behandling, er forslag til en dispositions
plan, som slutter dér, hvor Godsbaneringen var pro
jekteret. Det er, hvad der er taget stilling til og intet
andet, og derfor er der naturligvis ikke nævnt det
fjerneste om en eller anden Godsbanering, som ligger
uden for det område, man har taget stilling til.
Men jeg v il gerne føje til for måske at svare hr.
v. Rosen, at det er ikke blot begrundelsen for, at man
er nået frem til de konklusioner. Hvis hr. v. Rosen
ellers har været til stede, v il han erindre, at vi i ud
valget omhyggeligt har gennemgået alternative tra fik
føringer i området, bl. a. derved, at vi har gennemgået
det af forsamlingen Røde Rose fremsatte forslag, og
vi har konstateret, at det ikke var tilfredsstillende. V i
har konstateret, at vi ikke kunne anbefale noget så
dant. Så også i den henseende er der gjort, hvad der
skal gøres i denne sag.
En sidste bemærkning til hr. v. Rosen.
H r. v. Rosen nævnte, at han ikke er forarget over
byggeriet Top-House på Nørrebro. Den mening skal
hr. v. Rosen da naturligvis have lov til at have, og jeg
noterer gerne, at hr. v. Rosen har den opfattelse. Jeg
synes ikke' om det, men det er en vurderingssag. N år
hr. v. Rosen im idlertid derefter er forarget over mine
bemærkninger, samtidig med at han i øvrigt føjer til,
at han deler synspunktet om, at man har væ ret for
hurtig i vendingen, og slutter med at sige i denne for
bindelse, at han har fået den opfattelse, at jeg her fra
talerstolen truer, så vil jeg gerne sige: det er naturlig
vis ikke rigtigt, hr. v. Rosen. Det ville ej heller være
rigtigt eller acceptabelt, om jeg gjorde det. Det frem
går også klart af betænkningen, hvad det er, jeg for
m it vedkommende mener om dette, og der ligger ingen
trusler heri, men der ligger en afstandtagen fra bygge
former, byggeri og byggespekulation af den art. Det
får hr. v. Rosen tillade mig at have som m in opfattelse.
Jeg synes ikke om sligt. H r. v. Rosen synes om det.
Det er der vel ikke mere at gøre ved.
Må jeg til slut gøre et par bemærkninger til borg
mesteren.
Jeg takker for borgmesterens bemærkning vedrø