263 / 540
262
sig tii beklagelserne, så må man vel også se på, hvad
man kan gøre for at rette op på disse uheldige ting.
En af de ting, man kunne gøre, var at udarbejde et
sådant supplement, så få r vi fat i nogle områder uden
om, hvor der ligger ret store, tyndt udnyttede arealer,
hvor man bl. a. kunne tilgodese beboernes behov for
grønne områder m. m.
D ertil kommer, som jeg har sagt i m indretallet, at
man først på grundlag af en sådan større plan rigtigt
får mulighed for at vurdere trafiksystemet. Men jeg er
for så vidt helt enig med hr. v. Rosen i, at en grund
læggende vurdering kræver sådan set, at man tager
spørgsmålet op på Københavnsplan.
H r. v. Rosen siger, at vi ikke har nævnt Godsbane-
ringen, og det er også rigtigt. Jeg må tilstå, at jeg be
tragter Godsbaneringen som bortfaldet, og jeg v il også
nu sige: gud ske lov og tak.
V o rt andet forslag går ud på, at magistraten her i
salen skulle fremkomme med sådanne ændringer i lov
givningen, som er nødvendige, hvis vi i frem tiden skal
undgå et udbud inden for den private boligmasse af
små, ensidige lejligheder osv. H er igen synes vi ikke,
det er nok, som hr. Lundberg og som det ansvarlige
socialdemokrati gør, bare at sige: det, der er sket, er
dårligt, og v i beklager, at det er sket. V i siger, at
hvis man beklager, at det er sket, må man også drage
omsorg for, at det ikke sker igen. D et er dog i og for
sig en ejendommelig situation, at man her i aften
står op og beklager, hvad der er sket med hensyn til
Top-House, og der så samtidig verserer en sag på
Islands Plads, hvor man, så vid t jeg kan se, er ude på
at bygge nøjagtig det samme. Altså siger vi: hvis man
v il beklage, så gå dog skridtet videre, så lad os få at
vide, med hvilke m idler man v il undgå, at den slags
sker i frem tiden.
V o rt tredje punkt - og det har også væ ret om talt i
debatten - går ud på, at man skal udarbejde kriterier
for dækningsgrader og gangafstande i kvarteret til
børneinstitutioner, legepladser og friarealer. Det, vi
gør opmærksom på, er, at sådanne krite rie r kan man
faktisk finde rundt omkring i en masse byplaner ved
taget uden for Københavns kommune eller vedtaget
her i Københavns kommune, således også f. eks. i dis
positionsplanen for Vestamager. Så siger vi: hvorfor
ikke bruge de kriterier? D et kan da godt være, at det
er foreløbige kriterier, det kan da godt være, at man
på basis af generalplanen til sin tid kunne have ønske
om at ændre disse kriterier. Men hvad så? Det kan jo
være, at man på baggrund af generalplanen har ønske
om at ændre hele dispositionsplanen, som for så vidt
er lige så foreløbig som de kriterier, vi ønsker.
H r. Lundberg siger, at vores synspunkter på dette
område ikke er sagligt begrundet, og at det frem går af
betænkningen. Jeg v il svare: vores synspunkt er sær
deles sagligt begrundet, og det fremgår også af be
tænkningen.
I vort forslag 4 taler vi om skolen i Rådmandsgade
og remisegrunden, og vi ønsker altså, at man udbygger
Rådmandsgades Skole, dér hvor den ligger, ved et ny
byggeri på nabogrunden, som om fornødent kan eks
proprieres.
H er vil jeg godt gøre en bemærkning, som ikke
fremgår af m indretallet, nemlig om den uddannelses
institution eller det gymnasium, som man h idtil har
ment skulle ligge i karreen Jagtvej-Nørrebrogade-
Thorsgade-Odinsgade.
Herom siger man nemlig i betænkningen - og vi er
enige i det, der står i betænkningen - at det gymna
sium bliver nok ikke bygget inden for en overskuelig
periode, og derfor foreslår man, at det simpelt hen
tages ud af planen. Jeg er så senere blevet opmærk
som på, at vi måske nok ikke har væ ret helt præcise
i formuleringen her. V i bør sådan set gøre opmærksom
på, hvad om rådet i så fald skal anvendes til. Skal det
være boliger eller erhverv?
Jeg v il også sige, at beboerne sådan et sted udmæ r
ket kan komme i samme situation som den, vi har dis
kuteret vedrørende Nansensgade, hvor vi siger: det
kan være, at der kommer en uddannelsesinstitution
om 5-10-15 år, det kan også være, der ikke kommer
det. Hvem har så ønske om i et sådant område at inve
stere i moderniseringer og lette saneringer, og hvad
man nu ellers kan tænke sig.
Derfor v ille jeg godt på det punkt, selv om vi som
sagt er enige, eller netop fordi vi er enige, efterlyse en
k la r udtalelse dels fra udvalgsformanden, dels fra
borgmester Børge Schmidt, som er skoleborgmester,
sådan at vi helt k la rt kunne få at vide: hvad kan man,
og hvad må man i det område og hvor længe? Det
v ille være rart.
V o rt fem te forslag, der handler om trafiksystemet,
siger man er naivt, urealistisk og meget andet. Det
kan jeg bare stadig væk ikke se. D et er et forslag, vi
har stillet ved andre lejligheder, men det bliver det da
ikke ringere af. V i siger, at trafikken skal ud på de
omliggende store veje: N dr. Fasanvej, Lygten, Tagens
vej, Jagtvej og Ågade, og så siger vi, at resten af gade
nettet i området bør forbeholdes bustrafikken, lokal
b iltrafik, fodgængere og cyklister.
Så kommer til sidst vedrørende dispositionsplanen
vort sjette forslag til tilføjelse, nem lig at der udarbej
des en oversigt over dispositionsplanforslagets økono
miske virkninger. Jeg mener, det var en god skik, at
man ved udarbejdelse af dispositionsplan for Vest
amager fik indført sådanne økonomiske overvejelser.
D et betyder bl. a., at når man ved en dispositionsplan
kommer og siger: her skal være 117 børnehaver og
vuggestuer, og hvad ved jeg, spredt passende rundt
omkring i kvarteret, så kan man bagefter i den øko
nomiske oversigt slå op og se: hvornår b liver det hele
mon til noget? D et er en af fordelene ved en sådan
tilføjelse om en økonomisk planlægning.
Jeg v il så i øvrigt om dispositionsplanen sige, at
jeg da naturligvis er mægtig enig i mange af de be
tragtninger og beklagelser osv., som udvalgets flertal
kommer med, men jeg synes ikke, at det for en ansvar
lig politiker og heller ikke for en ansvarlig socialdemo
kratisk politiker skulle være nok blot at beklage sig
på beboernes vegne.
Jeg er også mægtig enig i det forslag, der er stillet
om udnyttelsesgrad 1,25, og om at overskridelse skal
forelægges for borgerrepræsentationen. Som sagt, det
få r ikke den store betydning i nissehueområdet, men
man kunne ønske sig, at det dannede præcedens andre
steder. Og når jeg er så glad for det forslag, er det,
fordi det er et forslag, jeg stillede i 1967, da vi behand
lede dispositionsplanen for In dre By, men dengang
var der ikke andre, som rigtigt kunne tilslutte sig det.
M å jeg så gøre nogle korte bemærkninger om bypla
nen, og det kan blive meget, meget kort, fordi vi jo
allerede til en vis grad har debatteret den eller i hvert
fald haft problemerne på bordet, da vi debatterede
den integrerede institution i Rådmandsgade i sidste
møde. Men v i udtaler her, som hr. Oløe var inde på,
at man ikke, da man gav tilladelse til Top-House, bur
de have givet tilladelse til en overskridelse af højde-
grænseplanerne, der reelt betyder, at man reducerer
byggemulighederne på det offentliges ejendom, som