261 / 540
260
sentationen vist, at det er denne politiske forsamling,
der bestemmer, i hvor høj grad udnyttelse skal finde
sted i området, og ikke tilfæ ldige byggesager, som kan
virke ødelæggende.
Jeg kan kun erklæ re m ig fuldt ud enig med hr.
Lundberg i spørgsmålet om bedømmelse af Top-House,
en helt urim elig bebyggelse, som har ødelagt mas
ser af de gode ting, som kunne have væ ret gennem
ført ude i byplanområdet i Ægirsgade.
Men der er en anden ting, som jeg ikke er enig med
udvalgets fle rtal i.
D er står på side 13, at udvalgets fle rtal anbefaler
magistratens forslag om en alternativ løsning med
hensyn til adgangsvejen ind i arealet efter magistra
tens skøn.
Jeg mener, at vi overlader for meget til magistra
tens skøn i dette tilfæ lde, når vi nu ved, at den ene
af de to løsninger virke r ødelæggende for de sociale
institutioner og uddannelsesinstitutioner, der skulle
have væ ret på området. Jeg skal ikke komme nær
mere ind på begrundelsen, da vi har haft en diskus
sion for ikke ret lang tid siden om netop dette spørgs
mål, men jeg mener ikke, at jeg kan være med i en
sådan anbefaling, og må her tage afstand fra flertals
forslaget.
Med hensyn til Top-House’s disposition af gård-
arealeme er der i byplanudvalget brugt det udtryk, at
magistraten har tråd t i det, og det er vel rigtigt. På
den anden side set er der lavet økonomiske dispositio
ner, som det er meget svært at komme udenom her.
Derimod er jeg helt sikker på, at det med god vilje
og med social forståelse er m uligt at gennemføre, at
den forkøbsret, som forbundsbygningen har fået til et
tilstødende areal, nem t kan aflyses. D erfor er der stil
let et mindretalsforslag fra SF, der går ud på, at man
skal bede magistraten om at indlede forhandlinger
herom.
Med hensyn til hr. Boas Jensens forslag er jeg lige
som ved dispositionsplanforslaget enig i hans gode
hensigter.
Det første af forslagene fra hr. Boas Jensens side
går ud på, at man udskyder beslutningen. Jeg kan ud
fra de allerede frem førte betragtninger erklære, at
det er vi ikke enige i, og det v il vi stemme imod.
Med hensyn til de næste 4 punkter i hr. Boas Jen
sens mindretalsudtalelse er det, som det fremgår af
indstillingen, ikke forslag, men alene udtalelser, og vi
kan vel alle sammen være enige i, at sådanne ud
talelser sådan set kan være vældig hyggelige, og de
giver en meget god belysning af nogle af de ting, der
sker, men det er ikke noget, v i kan stemme om, og vi
synes sådan set, at udtalelserne taler for sig selv.
Endelig med hensyn til det sidste af hr. Boas Jen
sen stillede forslag, om at der bliver udarbejdet senere
tillæg til byplanvedtægten for institutionsområdet, er
jeg enig med hr. Lundberg i, at det sikkert ikke er
den rigtige måde at komme frem til det. V i v il hellere
gå direkte på, tage om nælden og sige, hvad det drejer
sig om. D et drejer sig om at få afskaffet en forkøbs
ret, som forbundsbygningen har til naboarealet, og
så snart den er afskaffet, kan 3. afdelings planer
gennemføres, og så er der mulighed for, at man kan
tilfredsstille områdets beboeres krav om de fornuf
tige institutioner, som de har bedt om.
Ud Ira disse betragtninger kan SF stemme for de
forslag, der her er stillet, med de modifikationer, jeg
har givet udtryk for.
Helge v. Eosen: D et er jo, som det er blevet sagt
af tidligere talere, en stor og in dviklet sag, hvor by
plan- og trafikudvalget faktisk ikke har sparet noget
arbejde og magistraten ikke nogen anstrengelser for at
sætte os ind i det. En særlig anerkendelse må man
i denne sag give til de lokale kræ fter. Det gælder lo
kalrådet, men hvad en stor faglig anstrengelse og
også en stor økonomisk anstrengelse angår, må man
særlig anerkende Røde Rose, der har fået hjæ lp af
professor Bredsdorff.
Mens jeg er derved, er der en ting, jeg gerne vil sige.
D er er gjort vældige anstrengelser fra lokal side, men
jeg har en fornemmelse af, at den dialog, der har ud
vik let sig, og som lokalrådet er tilfreds med, og som
jeg første gang for et øjeblik siden hørte, at Røde
Rose også skulle være tilfreds med, har efter m in
mening ikke væ ret tilfredsstillende, og derfor er dette
forslag ikke behandlet, som det skulle. V i kan tage
dispositionsplanen, det er det vigtigste, men i og for
sig også byplanen med i dette, og derfor er jeg enig
med hr. Boas Jensen i, at denne sag bør behandles af
den ny borgerrepræsentation. Den bør ikke fæ rdig
behandles nu her.
Jeg v il nem lig håbe, at en ny borgerrepræsentation
v il ændre reglerne for proceduren under udvalgsbe
handlingen, således at f. eks. et udvalg, kan v i godt
kalde det, som Røde Rose, der kommer op i borger
repræsentationen med byplan- og trafikkyndige eks
perter og forelægger hele deres materiale i foredrags
form med tavler osv., ikke skal blive mødt, sådan som
det er sket efter de regler, vi har fulgt, med mang
lende reaktion. Forholdet har væ ret det - man kan
dårligt forestille sig det, når man ikke har oplevet
det - at de har stået i timevis og vist disse resultater,
de er kommet med deres argumenter, det har væ ret
k la rt og storartet, men på væsentlige områder har det
væ ret i strid med, hvad vores egne eksperter har lagt
frem , deres synspunkter om, hvordan det hele skulle
være. De 10 mennesker sidder, som jeg før har sagt,
i den ene side af lokalet og siger ikke et muk til dette.
Jo, det gør de, men først når Røde Rose folkene er
gået ud. D er kommer altså ikke nogen dialog imellem
dem, og vi udvalgsmedlemmer har ingen muligheder
haft for at frem kalde denne dialog, sådan at vi kunne
sidde og lytte og afveje den vurdering, som kom mel
lem de to parter under en dialog. D et er yderst u til
fredsstillende, og jeg må bestemt håbe, at en ny bor
gerrepræsentation v il ændre denne fremgangsmåde,
sådan at også borgerrepræsentanterne kan spørge og
svare på en helt anden måde, end de kan i dag.
Angående enkelte punkter mener jeg ligesom hr.
Boas Jensen og hr. Tved, at vurderingen af trafikken
bør ske for et større område. Jeg mener såmænd, det
burde ske for et endnu større område end det, de
herrer har angivet. Jeg mener i og for sig, at man har
et stort problem i hele Godsbaneringspørgsmålet. Det
er nu meget næ rt ganske vist, men det er man stort
set gået udenom. Jeg tror såmænd ikke engang, at
ordet Godsbanering er nævnt nogen steder i disse be
tænkninger, og én har selvfølgelig ikke sagt noget om
det, det er hr. Boas Jensen. Han skal nok nære sig,
fordi han har averteret imod Godsbaneringen, men
været ' ns ivrigste forkæmper og stemt for den i sin
tid, og aerfor skal den sådan ties ihjel, når det bliver
aktuelt i en sag som denne, for han har faktisk intet
standpunkt. Men Godsbaneringspørgsmålet spiller en
meget stor rolle, fordi selve afgrænsningen af den
plan, vi sidder med her, er sket under hensyn til den
lidt usikre linieføring for en kommende Godsbanering.
Det er en af de afgørende ting, man burde ikke have