264 / 540
263
V i udtaler, at der i lovgivningen, så vidt vi kan se,
er kla r hjemmel for udlæg af fælles friareal ved ny
byggeri, men at magistraten har forspildt muligheder
ne herfor. Jeg vil i den forbindelse blot sige, at jeg
kørte ud omkring i området i dag, og det fremgår af
udvalgsbetænkningen, at bygherren skulle være frem
kommet med et forslag, hvorefter en m indre del fak
tisk udlægges som fælles friareal for hele karreen.
D et ser altså ikke sådan ud, når man går ind i gården,
men jeg håber, at det er et af de problemer, vi vil
blive holdt orienteret om i byplanudvalget. Det står
der da i hvert fald i betænkningen.
Dernæst udtaler vi, at der ikke, så vidt vi kan se,
juridisk er noget til hinder for, at m atr.-nr. 5673 ind
går i det offentlige område - det var vi alt sammen
inde på sidste gang. Desuden at den vej, som magistra
ten skitserede i det indre af karreen, ikke, så vidt vi
kan se, kan siges at være så generende for fagforbun
denes udbygningsplaner, at man derfor bør opgive en
for karreen mere hensigtsmæssig linieføring.
V i foreslår, at § 2 affattes således, at det bliver på
lagt magistraten at udarbejde tillæg til byplanvedtæg
ten, for så vid t angår institutionsområdet i Rådmands
gade. D et betyder, at den bebyggelsesplan, som under
alle omstændigheder skal laves for området, hvis vort
forslag bliver vedtaget, automatisk bliver forelagt til
godkendelse her i borgerrepræsentationen, og det
skulle man i grunden synes var et forslag, som var
helt på linie med de forslag, udvalget stiller med hen
syn til udnyttelsesgrader og præmiering.
Borgmester A. Wassard: Jeg kan på magistratens
vegne erklæ re mig tilfreds med, at udvalget nu ende
lig er blevet færdig med disse to betænkninger om
dispositionsplanen og om byplanen. Det er næsten 2 år
siden vi forelagde dispositionsplanen her for forsam
lingen.
Jeg skal ikke komme med nogen store bebrejdelser
over for udvalget, fordi det har taget den tid, selv om
vi har væ ret meget utålmodige i magistraten efter at
se resultatet, for jeg må jo erkende, at v i i de 4 år, der
nu er ved at løbe ud for denne forsamling, har fore
lagt mange store forslag fra magistratens 4. afdeling
om forskellige kvarterer i byen, hvoraf flere har fået
en grundig behandling i udvalget, og hvoraf nogle
endnu ikke er gjort færdige. Dem venter vi naturligvis
med megen tålmodighed på at få, og jeg skal, så snart
der er lejlighed til det i den nye forsamling, henstille,
at man får rask gang i det arbejde, for det kan jo ikke
nægtes, at en masse af de konkrete sager, vi står over
for gang på gang, hvor der kan være tv ivl om, hvor
ledes der skal forholdes, skyldes, at vi ikke ved, hvor
vi står, at vi ikke, selv i tilfæ lde hvor vi har forelagt
dispositionsplaner, har fået at vide af borgerrepræsen
tationen, om den er enig med os i det, v i har foreslået,
om vi med andre ord kan handle på grundlag af de
forslag, vi har fremsat.
Jeg henstiller altså, næste gang der er lejlighed til
det, til den ny forsamling at få gang i det arbejde.
Jeg skal i øvrigt ikke gå ind på alle de forslag, der
er stillet. Hvad der bliver vedtaget i aften, vil 4. afde
ling naturligvis rettet sig efter, det er klart.
Jeg skal heller ikke gå ind på de fleste af de be
tragtninger, der er frem ført her i aften, men der er
et par enkelte punkter, jeg mener, det er m in pligt at
gøre borgerrepræsentationen opmærksom på i sam
menhæng med disse to betænkninger.
Det første er det, der står i dispositionsplanen om
ensidige lejligheder.
skal anvendes til institutionsområde.
På side 7 foroven i betænkningen har udvalget øn
sket at give udtryk for den opfattelse, at ensidige le j
ligheder ikke bør tillades og i konsekvens heraf op
fordret magistraten til ved administrationen af sine
beføjelser i medfør af byggelovens § 55, stk. 2, at være
opmærksom herpå.
Denne opfordring modtager magistraten gerne, og
efter en vedtagelse af udvalgsbetænkningen i dag vil
jeg give byggesagsadministrationen besked på, at der
ikke må udstedes byggetilladelser for bebyggelser med
ensidige lejligheder, uden at sagen i hvert enkelt til
fælde er forelagt mig som bygningsmyndighed.
Der er dog grund til at gøre opmærksom på, at der
er forskel på
de
ensidige lejligheder - så godt som al
tid kun étværelseslejligheder - som i dag godkendes i
medfør af byggeloven, og så
de
gamle brandfarlige
korridorejendomme med ensidige lejligheder, som vi
kender alt for godt i vort kondemnerings- og sane
ringsvirke.
H elt undgå ensidige lejligheder i frem tiden kan vi
næppe.
Jeg tænker her ikke mindst på kollegiebyggeri, som
oftest opføres efter korridorsystemet, fordi dette er en
billig måde at bygge på i de tilfæ lde, hvor der kun
stilles krav om et begrænset antal etagemeter til hver
enkelt beboer.
N år vi i de senere år i større omfang end ventet
har fået andragender om ensidige lejligheder frem
sendt, hænger dette selvfølgelig sammen med de øko
nomiske vilkår, der gælder for dagens nybyggeri. Øko
nomiens hårde lov tvinger ofte bygherrer til at opføre
og boligtagere til at affinde sig med m indre lejlighe
der end ønskeligt ud fra samfundsmæssige hensyn.
N år man vurderer magistratens indsats eller ansvar
på dette område, må man ikke glemme, at byggeloven
og bygningslovgivningen i øvrigt ikke giver bygnings
myndigheden adgang til at foreskrive en bestemt le j
lighedsstørrelse eller lejlighedsdifferentiering i det
private byggeri, på samme måde som det er tilfæ ldet
for det almennyttige byggeri.
Ingen i denne sal ønsker en forslumring af bolig
hygiejnen, og de små ensidige lejligheder kan vel kun
være en acceptabel løsning for unge eller ældre en
lige, der gerne vil have en bolig, hvor de kan være
sig selv, til en overkommelig pris.
Ved magistratens frem tidige behandling af disse sa
ger vil vi derfor være opmærksomme på den henstil
ling, borgerrepræsentationen har rettet til os, og vi vil
i særlig grad lægge vægt på, om der i byggeforetagen
der med mindre, ensidige lejligheder på anden måde
er tilvejebragt fælles goder, som i nogen grad kan af
bøde ulemperne ved det indskrænkede pladsareal.
Så har jeg en bemærkning til betænkningen vedrø
rende byplanen, og den drejer sig om udvalgets for
slag til ændringer i bestemmelserne om udnyttelses
graden.
Fra magistratens side er vi principielt enige i, at
denne karré ikke bør have en højere udnyttelsesgrad
end 1,25, og vi har da også loyalt accepteret udvalgets
»håndfæstning«, hvorefter anvendelsen af tillægget på
de 30 pct. kun kan ske i ganske særlige tilfæ lde og
med borgerrepræsentationens samtykke.
Den formulering, som udnyttelsesgradbestemmel
serne har fået i udvalgsforslaget, rejser im idlertid
nogle problemer, som mine jurister finder, jeg har
pligt til at gøre opmærksom på.
Efter denne formulering skal den maksimale udnyt
telsesgrad for området ved frem tidige byggesager - og
det blev stærkt understreget af udvalgsformanden i