265 / 540
264
aften - fastsættes til 1,25. Hvis v i er så heldige, at
forbundsbygningens udvidelse, som der har væ ret talt
så meget om, ikke bliver til noget, v il en sådan be stemmelse form entlig ikke give anledning til større
problemer.
Men hvis det viser sig, at en udvidelse af forbunds
bygningen bliver nødvendig - og det er jo noget, vi i
magistratens 4. afdeling fra andre afdelinger i kom
munen og fra udvalgsflertallet har hørt, at vi skulle
regne med - og hvis tilbygningen opføres i samme
højde og bredde som det nuværende forbundshus,
hvilket kræ ver en udnyttelsesgrad på 2,0, vil der opstå
problemer. E t sådant andragende vil, hvis borgerre
præsentationen ønsker at imødekomme det - hvad jeg
har grund til at tro v il være tilfæ ldet - nødvendiggøre
en ændring af byplanvedtægten. Dette er i sig selv en
besværlig og langsommelig fremgangsmåde ved be
handling af en byggesag, men lad det nu være. En
konsekvens af, at forbundet eventuelt få r lov til at
opføre tilbygningen med udnyttelsesgraden på 2,0, vil
blive, at der på hele det areal, der i vedtægten er ud
lagt til offentlige formål, kun bliver plads til så mange
etagemeter, som svarer til en udnyttelsesgrad på 0,73.
Dette er konsekvensen af den ændring, udvalget har
foretaget i det forslag, magistraten fremsatte.
Jeg ved ikke, hvilke tanker man gør sig i 3. afde
ling om omfanget af det institutionsbyggeri, der skal
finde sted i dette område, men jeg synes, at jeg alle
rede på nuværende tidspunkt må gøre opmærksom
på, at alt tyder på, at udnyttelsesgraden bliver på om
kring de 0,7, hvis man opretholder udvalgets forslag
til formulering af udnyttelsesgradsbestemmelserne,
hvis tilbygningen til forbundsbygningen bliver en rea
litet, og denne tilbygning, hvad forbundene har grund
til at regne med, som nybygning betragtet får en ud
nyttelsesgrad på 2,0.
Fra magistratens side gjorde vi opmærksom på dis
se komplikationer allerede i byplan- og trafikudvalget,
men da dette ikke fremgår af udvalgsbetænkningen,
har jeg fundet det rigtigst at gentage magistratens
reservationer over for disse bestemmelser i vedtægten.
Havde man tilsluttet sig magistratens oprindelige
formulering af disse bestemmelser, ville man i hele
karreen maksimalt være kommet til en gennemsnitlig
udnyttelsesgrad på 1,45 selv i de tilfæ lde, hvor insti
tutionsbyggeriet mod Rådmandsgade fik en udnyttel
sesgrad på 1,25 og den eventuelle nye kontorbygning
en udnyttelsesgrad på 2,0. Dette er der redegjort for
i slutningen af næstsidste afsnit på side 7 i udvalgs
betænkningen, hvoraf det også fremgår, at den ældre
boligkarré mod Ægirsgade har en udnyttelsesgrad på
1,95, det eksisterende forbundshus mod Mimersgade
en udnyttelsesgrad på 1,36 og nybyggeriet mod Dag-
marsgade - det såkaldte Top-House - en udnyttelses
grad på 1,44.
Magistraten v il selvsagt efterleve borgerrepræsen
tationens direktiver, og måske bliver de vanskelighe
der, jeg har peget på, ikke aktuelle. Jeg har blot ment,
at jeg måtte gøre opmærksom på dem i tide. Så er det
ikke m in skyld, hvis man til sin tid kommer og gør
vrøvl over, at man vedtog noget forkert.
Børge Oløe: Med formandens tilladelse bliver det to
korte bemærkninger, for der er gået lang tid, siden jeg
bad om ordet.
Den ene er til hr. v. Rosen.
Jeg v il gerne hjælpe på hr. v. Rosens hukommelse.
Det er ikke rigtigt, at repræsentanterne for Røde Rose
blot kom ind og fik lov til at fremlægge, hvad de ville,
og derefter gik igen. D et er ikke rigtigt, at der ikke er
rettet spørgsmål til dem under udvalgsbehandlingen.
Det er ikke rigtigt, at vi ikke har taget hensyn til de
res ønsker i vores forhandling. H r. v. Rosen må huske
forkert. Der er ingen befolkningsgruppe, intet lokal
råd, ingen beboerkomité, der nogen sinde har udført
så stort et arbejde og er blevet modtaget så positivt
som Røde Rose.
Den anden korte bemærkning er til borgmester
Wassard.
D et ligger sådan, at det er korrekt, hvad borgmeste
ren siger her, at vi kan komme i vanskeligheder med
hensyn til forbundsbygningen. V i kan komme i van
skeligheder, fordi man ikke på forhånd har sagt, at
man tilslutter sig S F’s m indretalsforslag. Hvis man
tilslutter sig SF’s m indretalsforslag, går vi i forhand
ling for at få dette forbund til at opgive sin forkøbsret,
og derved er problemet løst. Så det er altså en an
befaling fra borgmester Wassards side om at støtte
SF’s forslag.
Formanden: Jeg beder om, at man nu holder sig til
begrebet korte bemærkninger, for det er kun korrige
rende bemæ rkninger og ikke indlæg.
Borgmester A. Wassard: Jeg gentager, at det ikke er
magistratens 4. afdeling, der har væ ret meget ivrig i
spørgsmålet om forbundsbygningen og omlægningen
af vejen. D et er efter ønske fra udvalget, som retter
sig efter et ønske fra en anden magistratsafdeling.
Helge v. Rosen: Det, hr. Oløe lagde m ig i munden,
det, han sagde, at jeg havde sagt, og som ikke var rig
tigt og ikke var rigtigt og ikke rigtigt - det var noget
nonsens, som han selv fandt på. (Munterhed). D et er
fri fantasi. Jeg har overhovedet ikke sagt noget om
det. Jeg har ta lt om en dialog. Jeg har overhovedet
ikke sagt noget om de punkter, som hr. Oløe nævnte.
D et kan ses af referatet bagefter. Gammel taktik: går
den, så går den! (Munterhed).
Niels Andersen: H r. Oløe synes at have glemt, hvad
hans m indretalsforslag går ud på. D et frem går af m in
dretalsforslaget, at SF foreslår, man optager forhand
ling med grundejerne, dvs.-med forbundene, og så er
problemet løst, såfrem t forbundene bøjer sig i denne
forhandling. Såfrem t forbundene ikke bøjer sig, står
man med præcis det samme problem.
Formanden: Så har vi vist overstået de korte be
mærkninger, for det står der rent faktisk.
Niels Andersen: Ja, der står »ved forhandlinger at
formå eje rn e . . . eventuelt mod erstatning«, og for
handling betyder, at der er en mulighed for et resul
tat, som ikke v il passe hr. Oløe.
Formanden: Så forlader v i de korte bemærkninger.
K . B. Lundberg: Jeg mener ikke, der er så vældig
mange bemærkninger at gøre til det sagte.
Det, hr. Boas Jensen fremstillede her fra talerstolen,
var jo, hvad han i forvejen har nedfældet i sin be
tænkning. Jeg mener at have besvaret de spørgsmål i
m it første indlæg, og derfor er der vel ingen grund til
at gentage dem.
H r. Boas Jensen var i den mærkelige situation, sy
nes jeg nok, at han på den ene side gang på gang på
kaldte mig som ansvarlig socialdemokratisk politiker
og samtidig mente, at jeg som en eller anden funge
rende i et forretningsm inisterium absolut ikke måtte
fremsætte forslag om at få vedtaget disse planer.
Det er vel nok noget symptomatisk, der er den af
gørende uenighed imellem hr. Boas Jensen og mig,
idet jeg mener, at disse planer skal vedtages for ikke
at forskærtse muligheder, vi får med vedtagelsen af
disse planer. H r. Boas Jensen mener, at man skal prø
ve på at gøre dem endnu bedre, men han overser, at