262 / 540
261
Jeg har selv, hvad jeg ofte har sagt, været meget i
tv ivl i denne sag om det rigtige i for et sådant begræn
set område, som vi her taler om, at skabe et, hvad skal
vi sige, fuldstændigt eller så at sige fuldstændigt stop
for alt, hvad der hedder gennemkørselstrafik, som så
bliver ført uden om området på en eller anden facon
og dér på en eller anden måde skaber en øget tra fik
belastning. Trafikken skal jo igennem et eller andet
sted. D et ender jo med denne Godsbanering bl. a., for
hvis vi alle steder vil stoppe, så får vi en Søring og en
Godsbanering. Det indre Nørrebro, den sorte firkant,
har det samme problem. Jeg skal ikke komme ind på
denne problematik udover disse få bemærkninger. Jeg
har ikke noget standpunkt, for det var ikke muligt at
nå til en saglig diskussion om trafikprognoser osv. ud
fra denne tvivl, som jeg har gengivet. Man sagde bare,
det var i orden, hvis jeg skal gengive det lid t kort.
De herrer Boas Jensen og Tved er kommet med
nogle bemæ rkninger om, at remisegrunden ikke indtil
videre, men bestandigt forbeholdes til nuværende eller
tilsvarende aktivitet, hvis det overhovedet er muligt
at opretholde og finde noget tilsvarende. Der skal
altså ikke være skole. Det er et standpunkt, jeg også
har gjort mig til talsmand for under udvalgsbehand
lingen, og derfor kan jeg naturligvis tilslutte mig
de herrers udtalelser om dette spørgsmål.
Så skal jeg til sidst kun komme ind på et ganske
enkelt spørgsmål, som har spillet en vis rolle, og det er
forholdet til en bygherre, der - det var vist omkring
1970 - opførte dette store byggeri og var så fræk at
indrette tennisbane og svømmebassin i ejendommens
gård. Jeg er ikke særlig forarget over det. Jeg har prø
vet at se, om der egentlig skule være noget forargeligt
i det. Jeg er mere forarget over de bemærkninger, hr.
Lundberg kom med i den forbindelse. Jeg deler det
synspunkt, at der ikke skulle have været bygget så
meget, og at man har været lid t hurtig i vendingen
måske eller m indre forudseende i magistraten, men
det er en anden sag. Både denne bygherre og fagfor
bundene, der har en kontorbygning, er ejere, hvis ret
tigheder vi må respektere. V i har fra kommunens side
nogle retlige og nogle moralske forpligtelser. De mo
ralske som naturlig følge af de forhandlinger, der har
været imellem kommunens repræsentanter og de på
gældende i tidens løb, og som man vel ikke har ned
fæ ldet på prent hver og én, men som man kunne for
tolke sig frem til, eller som der måske findes notat
om. V i er forpligtede i et sådant forhold. V i kan ikke
gå ud som røvere og slå på panden og sige, at fordi
folk har lavet et svømmebassin og en tennisplads og
bygget med en højere udnyttelsesgrad end den, vi nu
er nået til, så skal vi komme efter dem. Og sådan op
fatter jeg hr. Lundberg. Jeg opfatter faktisk tingene
sådan, at hr. Lundberg står her og mellem linierne
truer, og det gør mig betænkelig. Det skal ikke være
sådan, at frem tidige forhandlere fra privat side, nar
de går i lag med os herinde eller med magistraten,
føler, at de skal indtage en underdanig, logrende hold
ning, fordi ellers kommer de f. eks. ikke med i kap
løbet om en anden grund, eller de vil få andre besvær
ligheder fra Københavns kommune. Jeg føler, at hvis
de sidder opmærksomt og læser den tale, som f. eks.
hr. Lundberg kom med før, må der være sådan noget
med, at man kunne da i hvert fald hjælpe på tingene,
så man en anden gang kommer med i kapløbet, hvis
man nu laver et svømmebassin og en tennisbane, som
er åben for naboerne. Der er noget, der er ubeha
geligt i denne sag. Det kan være, at hr. Lundberg
den afgræ nsnin g.
kan rette mig og gøre opmærksom på, at jeg faktisk
har misforstået hans bemærkninger før. Der var lid t
snak ved siden af, så jeg hørte måske ikke det hele i
alle nuancer - jeg håber det.
Men som sagt, vi må tage forbehold i denne sag.
Peder Boas Jensen: Som man måske har opfattet
det, går hr. Tveds og m it første primære forslag ud på,
at man tilbageviser dispositionsplanen til fornyet be
handling i byplan- og trafikudvalget. Og hvorfor gør
vi det? Det gør vi, fordi det efter vores opfattelse er
helt forkert, at man færdigbehandler så store og kon
troversielle sager i en forsamling, som faktisk ikke
står til ansvar over for vælgerne. V i havde ønsket,
at man havde færdigbehandlet dispositionsplanen en
ten før valget eller også efter 1. april. Lig p.t. mellem
valget og 1. april er vi, som jeg sagde under en sag
sidste gang, en slags forretningsm inisterium , som så
dan set ikke står til ansvar nogen steder. D et er bag
grunden for vores forslag.
Når så hr. Lundberg og hr. Oløe kommer og siger,
at vi er bare ude på at forsinke sagen, og at vi hele
tiden bare har været ude på at forsinke sagen, så synes
jeg nok, vi må have lov at gøre opmærksom på, at
det dog vist er mere end 1 år siden, at sagen blev hen
vist til behandling i byplan- og trafikudvalget, at vi
har stillet vores spørgsmål til magistraten allerede sid
ste forår, at alle de forslag og spørgsmål, som skulle
behandles af folk udefra, har været indsendt til be
handling i byplan- og trafikudvalget inden ju ni måned
sidste år. Fra juni sidste år og til nu må vi altså sige,
at det er magistraten og udvalgets flertal, der er an
svarlige for forsinkelsen.
Jeg må så med det samme sige, at når vi tilsvarende
foreslår, at byplanen for Rådmandsgade også skal til
bagevises til fornyet behandling i byplan- og tra fik
udvalget, er det selvfølgelig, fordi der er en sammen
hæng imellem de to sager. Hvis vi nu går ud fra -
det kan godt være, det er helt urealistisk - at forsam
lingen kunne tilslutte sig vort forslag om tilbagevis
ning af dispositionsplanen, så er den naturlige kon
sekvens, at man tilsvarende tilbageviser byplanen.
Hvis vores forslag ikke går igennem - og det er
måske nok det mest realistiske - så mener jeg i og for
sig, at også vores forslag om tilbagevisning af bypla
nen dermed bortfalder.
V i foreslår yderligere, for så vidt angår dispositi
onsplanen, at forslaget tiltrædes med følgende yder
ligere bemærkninger, som vi har form uleret i 6 punk
ter, og som jeg nu hurtigt og nogenlunde groft skal
gennemgå:
Det første punkt er nogenlunde identisk med SF’s
forslag. Det går ud på, at man skulle udarbejde et
supplement til dispositionsplanen, et supplement, som
om fatter et større område, nemlig det mellem Tagens
vej og Mimersgade, for sagen er jo den, at hele det om
råde, som vi her taler om, er faktisk på nuværende
tidspunkt bebygget med nyt byggeri. Så kan man sige,
at det er da vældig glædeligt, at man nu kommer med
et forslag om sænkning af udnyttelsesgraden til 1,25,
man kan sige, det er da vældig glædeligt, at borger
repræsentationen i frem tiden skal have forelagt alle
sager, hvor man overskrider udnyttelsesgraden. Men
det har alt sammen ikke ret meget betydning for dette
område, for nybyggeriet er rent faktisk gennemført.
Så kan man sige som hr. Lundberg: V i må stærkt
beklage, at man har bygget så højt og så tæt og så
dårligt ude i dette område, men det er da ikke nok
blot at beklage. Hvis man skal optræde som ansvarlig
socialdemokratisk politiker, kan man vel ikke holde