477 / 540
476
3.
med s to re s y r - og fire e ta g e s b lok ke med a lta n g a n g e .
D.
5
.
10
.
72
. t samme dag som dispositionsplanforslaget første gang
blev forelagt i borgerrepræsentationen, begyndte udgravningen til Hu
sted Andersens byggeri mellem Dagmarsgade og Mimersgade. I dag er grun
den fuldt udstøbt.
Over for mellom Dagmarsgade og l’hyrasgade er O.J.Nielsens byggeri
nået op i 2.sals højde.
I Allersgiade* på den eneste tomme grund i kvarterets tætteat bebyg
gede karre, j-Jlersgade - fhorsgade, er der givet byggetilladelse til
et seksetages højt korridorhus med ensidige -^-værelses lejligheder,
hvoraf halvdelen vender nod nord.
Alle disse byggerier er planlagt og delvis eller helt fuldendt på
arealer, der før havde lav, gammel bebyggelse eller var dækket af gara
ger. De rummer hovedsagelig
l i
værelses lejligheder uden selvstændigt
køkken.
DISPOSITIONSPLAN20R3L
k
GBT.
I. Arealanvendelsen
a. Udnyttelsesgrad
I sammenfatningen s. 38 forudsættes den muksinale udnyttelsesgrad
ved fremtidige byggesager ikke at måxte overstige 1,25. Denne udnyt
telsesgrad er dobbelt så høj som .den, der er tillad t i de nye yderkvar
terer.
Det byggeri, der er tilendebragt i de sidste ti år, og det, der er
i gang nu, har en udnyttelsesgrad for karreerne på omkring 1,80. Skit
sen over udnyttelsesgraderne (fig.16 s.44) er ikke korrekt for disse
karreers vedkommende. Samtidig med, at magistraten har arbejdet med
dispositionsplanen har den glat givet byggetilladelser med udnyttel
sesgrader, der ligger langt over, hvad forslaget forudsætter.
Den samlede anførte udnyttelsesgrad, der er anført som 1,4 (fig.16,.
s. 44) er alene opnået ved, at remisegrunden fremtræder som ubebygget,
og ved ikke at regne de projekterede parkeringshuse med. Skitsen er
aldeles vildledenae.
De$ er godt, at dispositionsplanforslaget regner med, at institu-
tionsarealet skal stige,mens bolig- og erhvervsetagearealet skal fal
de så meget,at det samlede etageareal falder (s.39) og dermed udnyt
telsesgraden (s.38). Det er godt, at dispositionsplanforslaget regner
med, at her skal bo færre mennesker (s.39).
4.
Men det er skidt, ft der ikke er gjort rede for, hvordan planens
beregninger er fremkomraet. Det er skidt, at 1. etape af planen Dlot
bekræfter to igangværende boligbyggerier, der dels betyder en udnyttel
se af de pågældende karreer på omkring 1,8, dels betyder mindst 3-500
nye beboere i o .ridet, og at den bestemmer kob af to lavt udnyttede
grunde i Dragesgade, hvor der i øjeblikket ikke bor mennesker, til be
byggelse med bl.a. plejehjem og beskyttede boliger i tre etager (s.60,
61). Det er skidt, ac magistraten mi tillade ov.rskridolse af udnyt
telsesgraden med op til 30> på et så spinkelt grundlag oom "når den
skønner det rimeligt" (s.38).
I stedet for at sikre en lavero udnyttelse og færre beboere, sik
rer planforslaget saledes en højere udnyttelse og flere beboere.
Derfor anmoder vi udvalget om at vedtage følgende indstilling til
borgerrepræsentationen:
1. Dispositionsplanen skal sikre, at såvel lavt udnyttede som højt ud
nyttede grunde ikke bebygges uden at mindst et tilsvarende antal e-
2 tagem fjernes.
2. Der skal udarbejdes præcise retningslinier for, hvornår magistra
ten må tillade overskridelse af grænsen for grundudnyttelsen.
Biler indsætte følgende bestemmelse i planforslaget:
3. Som første led i gennemførelsen af dispositionsplanen udarbejdes by
planvedtægter, der sikrer, at nybebyggelse i en karre ikke kan ske
såfremt det vil bringe udnyttelsesgraden i denne op over 1,25.
b. Bebyggelsesform
Ifølge planen skal området bibeholdes som overvejende boligområde
(s.30), og bebyggelsen baseres på den nuværende karrestruktur.
Sluttet randbebyggelse giver den mest effektive udnyttelse af et
givet areal, og jo mindre karreerne er, jo højere er udnyttelsen ved
samme etagehøjde.
På planchen s. 23 vises karreen mellem Odinsgade og Norrebrogade
opdelt i tre dele af nogle b ilfri gader.
Karreen Thorsgade - Allersgade er på fig. 16 s. 44 delt til to kar
reer med randbebyggelse efter sanering.
Karreen Rådmandsgade - Dagmarsgade - ¿girsgade - Mimersgade er ved
den planlagte vejføring parallelt med Rådmandsgade blevet delt i to,
hvoraf den nordlige karre langs Ægirsgade får en udnyttelsesgrad på
nær ved 1,85, når Husted Andersens byggeri er færdigt.
7d
7e
5.
Den oprindelige' karre Gormegade - girsgade bliver ved Thyra3gadeB
gennembrydning til to karreer, og af disse er den østlige allerede nu
udbygget med huse, der, når de fuldendes med sjette etage, vil give
en udnyttelsesgrad på nær vad 1,85«
h
>
i
tilsvarende deling skal efter planen ske i karreen Bragesgade -
Mimersgade - Baldersgade - Nørrebrogade.
Den tætte karrebebyggelse, som dispositionsplanforslaget anbefaler,
og som er så dominerende i det københavnske bybillede, er omtrent den
mest ensformige og triste form for byggeri#'.der gives. Karreen Gorms-
gade - Allersgade er et afskrækkende eksempel fra nyeste tid. I Ould-
bergs Hav.e har vi et velgørende eksempel på, hvordan man i begyndelsen
af trediverne reagerede på den fora for bebyggelse. I stedet for slut
tet randbebyggelse lavede man stokke med havearealer og fri passager
imellem.
Dispositionsplanforslaget giver ingen begrundelse for, hvorfor man
foretrækker den sluttede randbebyggelse, og fig. 16 med skitsen over
fremtidens bebyggelse er uden alternativ i planen.
Dispositionsplanen regner med en hushøjde på 5 etager ved nybyggeri.
Det ny byggeri ved Gormsgade er på 7 etager. O.J.Nielsens langs #hy-
rasgade er på b. Husted Andersens er "kun" på på 5, men til gengæld er
husdybden på det største af husene 19 meter, hvilket giver en meget
stor udnyttelse. Hertil kommer, at lejlighederne bliver smalle og dybe,
og på grund af ensidigheden også mørke.styggedybden er mindst lige så
vigtig som byggehøjden.
Hvis ue planlagte karreer skal bebygges med sædvanlig højde (5 eta
ger) og dybde, bliver det nødvendigt for magistraten at tillade, at
udnyttelsesgraden pa. 1,25 Øges med 30# op til den nuværende gennemsnit-
lihr udnyttelsesgrad på 1,6 ved ethvert byggeri.
Det er godt, at fornyelsen skal ske på grundlag af den nuværende
gadeføring (karrestruktur) (s.38). Det er godt, at der er sat en græn
se for, hvor højt, (fer må bygges (s.39^.
Hen det er skidt, at bebyggelsesplanerne og trafikplanerne viser en
rakke karreer, som i fremtiden deles midt over af nye gader. Det er
skidt, at planen ikke anviser andet end sluttet randbebyggelse. Det er
skidt, at planforslaget ikke giver nogen anvisning på, hvordan den øn
skede overgrænse for byggehøjde og grundudnyttelse skal sikres.
Pølgen er en højere grundudnyttelse i stedet for den lovede lavere.
Derfor anmoder vi udvalget omat vedta e følgende indstilling til
6.
borgerrepræsentationen:
4. Dispositionsplanen skal sikre, at eksisterende karreer (områder af-
. grænset af gader) ikke deles midt over.
5» Der skal udarbejdes byplanvedtægter, der sikrer en varieret bebyg
gelse med lys til alle lejlighederne.
6. Dgr skal fastsættes en højeste granse for hu3dybden.
eller indsætte følgende bestemmelse i planforslaget:
7. Der skal udarbejdes byplanvedtægter, der hindrer udvidelse af gade
arealet og hindrer øget udnyttelse ved deling af bestående karreer.
c. Sanering
Borgerrepræsentationen har vedtaget en saneringsplan for nogel gam
le huse i- Rådmandsgade og tilstødende gader. De rummer ca 80 lejlig
heder.
De lavt udnyttede grunue med anåindustri og garager, som kunne være
blevet kvarterets åndehuller, er efterhånden udbygget eller under ud
bygning med store boligblokke, mens de gamle højt*og tæt bebyggede bo
ligområder stadig står fuldt intakt. Ved udbygning af de ubebyggede
områder bliver Kvarteret dag for dag stadig mere udnyttet.
Dispositionsplanen fronmer denne udvikling. På fig.16 er en række
lavt bebyggede omrader i Rådmandsgade, Jaldersgade og Bragesgade fuldt
udbygget.
De nybyggede lejligheder, og de lejligheder, der er under opførelse,
har gennemsnitligt færre værelser end den gamle boligmasse i kvarteret.
Ud fra denne iagttagelse er en total sanering, som den fremstilles for
karreen Allersgade - fhorsgade, ikke en fordel for beboerne. Erstat
ningen for de e.esis cerende boliger oliver små bitte lejligheder, der
ikke er til at betale for penge. Bn delvis a-nerin, ned nedlæggelse
af nogle af husene, modernisering af de ovrige, evt. ned sanmenlægning
af lejligheder,og anlæg af grohne gårde-ind imellem er både billigere
og bedre for alle.
Så længe magistraten rundhåndet dispenserer fra kravet om selvstrin
digt køiocen og gennemluftningsmulighed, gør den det muligt for bygher
rerne at opføre huse .iod mange små lejligheder
Ifølge dispositionsplanen er der ca 3000 lejligheder i området
(s.27). Planen antager, at der i 1585 vil være 2400 lejligheder, der
er over 100 år gamle.(s.39). Dette stemmer ikke med kortet s. 28 og
de fektiske forhold, idet der højst kan være tale om 650. Den regner
med, a t der i 1985 vil være 500 boliger, der er under 15 år gamle. I
øjeblikket er der ca 320 under opførelse. Der findes allerede ca 60
lejligheder, der er opført efter 1970. Der kon altaå bygges ca 120 lej-
7 f