S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

478

11,

III. TRAFIK.

Mimersgade og ^irsgade er vist og omtalt som kvurtergad^r, og Nør-

rebrogade er foreslået nedklaasificeret til kv;..rtergade, dvs. gade

forbeholdt lokal trafik og Kollektiv trafik (s.45). Trods dette viser

planen, at Mimersgade med udretning til Frederikssundsvej ved Nørrebro

station (s.23) vil komme til at fungere som stærkt belastet gennemkor

selsgade for en overvejonde del af den trafik, der i dag betjenes af

Nørrebrogade.

Det samme galder for i^irsgade, der ved udretning til Hillerødgade

lettere kan betjene den tværgående trafik fra andre områder midt gen

nem kvarteret.

Hvis Godsbaneringen gennemtrumfes, kan kvarteret ikke opretholdes

som overvejende boligområde som forudsat i planen (s.38).

Hvis Mimersgade og Nørrebrogade tilsluttes Godsbaneringen (s.45o

fig. 17), kommer de til at fungere som distriktsgader, dvs. gennemkøi-

selsgader med mere trafik, larm og os. Si anden og bedre løsning, bå

de støjmæssigt og foruremngsmæssigt, - hvis Godsbaneringen oprethol

des - er kun at tilslutte Tagensvej til den, sådan som det er foreslå

et i Linievalgsrapportens type 2.

Det er godt, a t Herrebrogade skal forbeholdes lokal og kollektiv

trafik. Det er godt, at i^irsgade og Mimersgade skal bevares som kvar

tergader (s.45). Det er godt, at biltrafik skal skilles fra cykeltra

fik og gangtrafik (s.38). Det er godt, at det findes "ønskeligt, om

der kunne tages særlige støjmæssige hensyn". Det er godt, at der er

tenkt på parkeringsforholdene.

Men det er skidt, at planen forudsætter Godsbaneringen. Og det er

skidt, at den vælger den tilålutning til kvartereis gader, som gør

kvartergaderoe Nørrebrogade, Mimersgade og Jifeirsgade til

distriktsgader. Det er skidt, at Mimersgade og ¿^irsgade skal rettes

ud. Det a: skidt, at der ikke gives nogen anvisning på, hvordan støjen

kan begrænses. Det er skidt, at en del af løsningen på parkerings-

spørgsmålet er parkeringshuse (s.47), der anbringes i forbindelse med

boligbebyggelse, som derved påføres ekstra megen støj- og luftforure

ning. Det er skidt, at parkeringsarealet regnes med i det ubebyggede

are£L, og tæller som friareal, selv om det er umuligt at opholde sig

på for andre end biler.

I stedet for at sikre en virkelig trafiksanering bevirker planen,

at kvartergader bliver distriktsgader, og at området deles op i endnu

13-

23.Der skal iværksættes arbejde med henblik på omlægning af d‘e admini

strative grænser, så de bliver sammenfaldende og således,at byen

kommer til at bestå af velafgrænsede enheder med 10-15.000 menne

sker.

.Dispositionsplanforslaget for Dagmarsgadeområdet skal revideres

i overensstemmelse med supplementet og udstrækkes til hele Røde Ro

se. (bilag 3).

H0VE^^_PLANL

DN1NG?

Hvis udvalget og borgerrepræsentationen ikke forstår alvoren af vo

res kritik og følger vores anmodninger, bliver vedtagelsen af dispo

sitionsplanen lige så grotesk som byplanvedtægten for karreen Mimers

gade - Rådmandsgade - Dagmarsgade - Ægirsgade, hvor alle dispositioner

var truffet og den størst tilladelige udnyttelsesgrad overskredet, u-

den at det var udtrykt i forslaget, da det blev behandlet i borgerre

præsentationen d.25.1.73.

For den del af karreen, som kommunen ejer, stilles overhovedet in

gen krav eller begrænsninger, bortset fra en bestemmelse om anvendelse

til sociale formål.

Sag røgsløret giver byplanvedtægten indtryk af, at kommunen har ta

get de låste formularer frein

skuffen og sat demsammen uden anden

hensigt end at opfylde bygherrernes ønsker om den størst mulige udnyt

telse.

Der var ingen plan i byplanvedtægten: Gen¡kd af karreen, som alle

rede er boligområde, udlægges til boligområde, hvorefter

Jet

sigeé, at

"bestemmelser ombebyggelsens beliggenhed og udstrækning på grundene

om fornødent vil blive fastsat i en supplerende oyplanvedtagt

Her

udover træffes Jer ingen konkrete bestemmelser méd hensyn til den del

af karreen, som kommunen skal sanere: "bestemmelser om bebyggelsens

beliggenhed og udstrækning pa grundene vil om fornødent blive fastsat

i en supplerende byplanvedtægt"!

Hvis borgerrepræsentationens medlemmer vedtager dispositionsplan

forslaget i den foreliggende form, demonstrerer de deres manglende

vilje xil at varetage vores, beboernes,interesser.

Med venlig hilsen s

12.

mere tilfældige dele. (bilag 2)

Derfor anmoder vi udvalget om at vedtage følgende indstilling til

borgerrepræsentationenj eller indsatte fdigende bestemmelse i forelaget:

22■Nørrebrogaue, Mimersgade og A&irsgade skal fastlægges som kvarter-

gader, der betjener lokal fordelingatrafik samt gennemkørende kol

lektiv trafik ved hjælp af ensrettede goder eller sløjfer.

PL^^S_^HuM^INO.

Dagmarsgadeområdet or 30m tidligere nævnt et helt tilfældigt udsnit

af byen. Det er åøde Rose, kvarteret mellem Nørrejrog-de, Jagtvej, Ta

gensvej og godsbaneterronet ikke. Det er ot kvarter. Det er velaf

grænset og opleves som sådan ved, a t disse godar er grænser for vores

daglige farden. Vi handler f.eks. ikke så ofte på den anden side af

Nørrebrogade. Det omfatter oa 7.300 husstande og oa 15.000 mennesker.

Det er oa

km' stort. Det svorer til en mellemstor provinsby.

Røde Rose er et eksempel pi en passende byenhed, administrativt

overskuelig, svarende til normerne for vulgenhed, park, sportsanlæg,

socialcenter, bibliotek, posthus,aamt af en hensigtsmæssig udstrækning

for placering af skoler, ifcginstitutioner etc. for kvarterets beooere.

Det tjener både beboernes og administrationens interesser, a t dis

positionsplaner udarbejdeo for sådanne sammenhængende enheder som

vort kvarter; og de. er en afgørende mangel ved den foreliggende, at

den kun omfatter et vilkårligt udsnit.

Mens store <fele af Dagmsrsgadeomradet er udbygget, rummer resten

af vort kvarter endnu relativt frie arealer, selv om også udnyttel

sen her - i fom af baghus-byggeriet i kådmandsgade og storbyggeriet

i Penrisgade - Heimdalsgade- er varsel on fromtiden.

Det er skidt, ot planen rkxe hviler pa grundige overvejelser over

den mest hensigtsmæssige udstrækning af et .varter.

Forsømmelsen er en følge af, at borgerrepræsentanterne ikke har

fastsat normer, ccr givor planlæggerne mulighed for ut konkretisere

planens udtalte hensigter.

Derfor anmoder vi udvalget oma t.v edtane følgende indstilling til

borgerrepræsentationen:

14.

F y

«/d«

T å o e g i.fro e u

ftt, Srv'vl

(luwatanAJiyflfUadW

dkow a dij I /" 1*

a J L y J ,.

// ***■

/£***-

l^S~Jk,a.T LkkiJtw

i r TS

1 /

*//

7 A c

/ i

c o c /e

^ 7 ^ 7

/ / /

-r74'Ytj.c-#T*T $

>=LtL

f / i J

Å/j

!y»\^e

Vjibc h iWteUe-L

■"fr-----------' w -

-X -

•SW A V J

____

Q s ^W v l.-,

7 o