![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0478.jpg)
477
7.
ligheder yderligere. Planen siger intet om det forventede samlede an
tal boliger i 1965. Den siger m.a.o. intet om, hvor mange boliger, der
skal saneres, og giver ingen sikkerhed for, at der faktisk vil ske en
udtynding. Alligevel regner planen med en nedsættelse uf det eksiste
rende boligetageareal fra 193.000 m2 til 159.000 m2. Hvis vi lægger
et skønnet antal etagem2 for de 500 nye lejligheder på ca 25.000m2
til det eksisterende antal m2, skal der fjernes over 1000 boliger for
at opnå den planlagte nedsættelse - 1/3 af områdets lejligheder! Og
det giver pianon os ingen grund til at tro på.
Det er godt, at der skal saneres og tyndes ud (s.42 og 38).
Men det er skidt, at planforslaget ikke følger det op ned bestemmel
ser om, hvordan det skal ske og i hvilken rækkefølge. Det er skidt, at
planen ikke regner med farre lejligheder i 1985. Det er ¿kidt, at pla
nen intet siger om konkrete gårdrydninger og om sammenlægning af gårde,
end ikke hvor gammelt byggeri kommer til at ligge ot ad nyt.
Planens talberegninger kan kun være beregnet på at forvirre befolk
ningen. I stedet for at sikre udtynding af bebyggeis
m
medfører planen
både en udbygning og forslumning af området.
Derfor anmoder vi udvalget om at vedtage følgende indstilling til
borgerrepræsentationen:
8. Dispositionsplanen skul anvise, hvor der bør saneres, og hvordan
den fremtidige anvendelse og udnyttelse af sanerede karreer skal væ
re, samt bestemme, at der' skul udarbejdes en tidsfølgeplan for for
nyelsen.
9- Dispositionsplanen skul sikre, at der laves fælles rummelige, bil
fri og grønne gårde fordet gamle og ny byggeri i en karre.
eller indsætte følgende bestemmelser i planforslaget:
10.Der skal udarbejdes en tidsfølgeplan for fornyelsen af området.
11.Ved byplanvedtægter skal det sikres, at der ved nybyggeri tilveje
bringes fælles b ilfrit opholdsareal for såvel det eksisterende som
det ny byggeri efter normer for forholdet mellem friarealet og hhv.
beboerantal og etagem2-tal.
II. INSTITUTIONSPORS/NINGEN,
a. Børneinstitutioner
Det anføres s. 12, at den s tore andel af gamle mennesker i ydre
Nørrebro kan medføre en stor udskiftning af m=»nge beboere med deraf
følgende forøget pres på børneinstitutionerne i området.
Endvidere reener man med, at Uxdersfordelingen i det ny byggeri vil
være son i de små lejligheder opført i 1960'ertie (s.39). Der regnes
altså med et øget antal børn i kvarteret i fremtiden, og samtidig kon
stateres det, at der allerede nu mangler mange daginstitutionspladser
(s.32).
Ser man på fig. 16 s,44 er der en overdådighed al bøme- og ungdoms- -
institutioner, „e, planen siger intet om, at de faktisk skal oprettes.
Konkret udlægges kun en midlertidig børneinstitution på den tidligere
a/s Jardingc grund i Rådmandsgade.
Det er muligt at stille Krav til nybyggeri og få dem indfriet: Pla
nen fastsetter, a t afstanden til nærmeste parkeringsplads ikke må over- .
stige 50 meter og til parkeringsanlæg 100 meter.
En lignende norn ..an og bør fastsættes for, hvor langt der højst
må være nellen boli^ og bomeinstitutioner, doler m.v.
I redegørelsen for forholdene i området "formodes" det, at institu
tionerne i området modtager børa fra andre dele af Ydre Nærrebro (s.32)
- Det forholder sig faktisk sådan, at de endog modtager børa, der har
stået på Ryesgades ventelister.
Det er godt, at planforslaget søger at fustsætte, hvor mange dag
institutionspladser, der skal være i forhold til antallet af børn i
området (s.40). Det er godt, at området fremover skal være selvforsy
nende med børneinstitutioner (s.40).
Men det er skidt, at planen faktisk kun træffer bestemmelse om ind
retning af børneinstitutioner ét sted - Rådnandsgade (s.60), og at dis
se endog er midlertidige og blot skal erstatte de midlertidige institu
tioner i Baldersgade (s.57).
Det ser ud til, at opgørelsen over institutionsbehovet bringes for
sjovs skyld, da planen ikke anviser midler til udlæg af arealer til de
hårdt tiltrængte institutioner.
Derfor anmoder vi udvalget om at vedtage følgende indstilling til
borgerrepræsentationen:
12.Der skal fastsattes normer for, hvor langt der højst nå være fra bo
lig til børneinstitution, således, a t der kan fastsættes fornuftige
g rise r for institutionsoplande, og således, at behovet i de enkel
te kvarterer kan gøres op.
13.Dispositionsplanen skal sikre, at der bliver udlagt tilstrækkeligt
7h
7i
9.
areal til bomeinstitutioner i overensstemmelse med opgørelsen af
områdets akxuelle og fremtidige behov.
eller indsætte følgende bestemmelser i planforslaget:
14.Der må ijjke være mere end ... meter nellem bolig og bømeinstitutio- -
15.Det skal bestemmes ved Dyplanvedtægter, ^t der i forbindelse med ny- -
byggeri skal afsættes areal til de nødvendige børneinstitutioner.
b. Skoler
Por øjeblikket rummer den gamle remise fortræffelige sportshaller
og fritidsarealer efter lokalrådets initiativ. På denne grund ønsker
magistratens første afdeling ifølge dispositionsplanen at opføre en
skole-
Remisegrunden egner sig dårligt som areal for den projekterede sko
la. üodsbaneringen vil gøre minust halvdelen af arealet uanvendeligt
på grund af støj og stank, og endvidere er det dårligt at placere en
skole i kvarterets perifieri.
Rådmandsgades skole har en;god placering i kvarteret
men.erstærkt
forsømt. Det havde.været rimeligt at anvende f.eks. Husted Andersens
grund til udbygning af skolen.
Som det er nu, forfalder de eksisterende skolebygninger, fordi for
bedringer udskydes under henvisning til dån projekterede skole.
Det er godt, at der er tænkt på forbedring ai skoleforholdene (s.13)^
Men det er skidt« at planen intet siger om, hvilket distrikt en
skole på remisegrunden skal hente børn fra. Det er skidt, at planen
anbringer skolen pu det eneste areal, der for tiden rummer noget re
kreativt, og som efter planen vil blive et støjhelvede, hvis Godsbane-
ringen kommer.
Planen bidrager ikke til nogen forbedring af skoleforholdene.
Derfor anmoder vi udvalget om at vedtage følgende-indstilling til
borgerrepræsentationen:
1S-.Remisearealet skal bevares til rekreativt formål, og areal til sko
len akal erhverves andetsteds i kvarteret, jfr. pk. 17.
17.Påsamme måde som for parkeringspladser og børneinstitutioner skal
der fastsættes normer for afstand mellem bolig og skole, således
at behovet for skoler i det enkelte*kvarter kan opgøres, og såle
des a t en vurdering af disse forhold kan lægges til grund for valg
Kk
af det sted, hvor skolen bør ligge.
eller indsætte følgende bestemmelse i planforslaget:
18.Der skal udlægges areal til udvidelse af Rådmandsgades skole på
matr. nr...............
c. Legepladser og f n arealer_ i øvrigt.
Der er i planen nævnt to midlertidige legepladser på Bardings tid
ligere grund og remisegrunden (s.32 og 60). Der er og å nævnt en lege
plads i Odinsgade (s.61), men den mangler på oversigten'over områdets
fremtidige indretning.
Trods det, at der endnu er lavt udnyttede grunde tilbage, er der ik
ke udlagt noget grønt område, boldbaner o.l.
Planen foreslår, at Dagmarsgade ved omdannelse til gågade kan gøre
det ud for rekreativt område. Med de femetages huse på hver side af
gaden bliver der ikke megen rekreation ut hente der. Da gågaderne lig
ger i udpræget boligområde, rummer de heller ikke andre tillokkelser.
Forslaget er kun en tilsyneladende forbedring af kvarteret.
Planens forudsætning om, at vi kan bruge Nørrebroparken, holder ik
ke stik. Ingen børa går så langt. De mange penge til fodgængertunneller
bør bruges til rekreative arealer i kvarteret.
Det er godt, at der er tænkt på Tegepladser og rekreative areal-er.
rien det er skidt, ut der ikke udlægges nogen.
Planen sikrer hverken bedre opholds- eller legemuligheder.
Derfor anmoder vi udvalget om et vedtage følgende indstilling til
borgerrepræsentationen:
19.Der skal fastsættes en norm for afstand mellem bolig og henholds
vis nærlegeplads, kvurterslegeplads, og grønne områder (se f.eks.
SBI-publikation nr 11), der sikrer, at det enkelte kvarters behov
kan gøres op og lægges til grund for anlæggenes placering.
20.Der skal udlægges de fornødne arealer til kvarterlegepladser og
grønne områder til brug for større dele af kvarterets beboere.
eller indsatte fclgende bestemmelse i planforslaget;
21.Der skal ved oyplanvedtægter udlægges areal til gronne områder og
kvarterslegepladser til brug for større dele af kvarterets beboere.
7j
7k