73 / 540
71
vi får for en gangs skyld noget for pengene. Det er heller ikke rimeligt, at
der skal gå så lang tid med at forhandle med ejerne om køb. Taaik hvor meget let
tere, hvis kommunen ejede jorden og bygningerne; så kunne vi bare sige, at nu
gik vi igang selv med at ordne vores gård; og så havde vi heller ikke problemet
med den vedvarende lejeforhøjelse.
Selv om det er sådan, at vores omgivelser sætter betingelserne for, hvordan
vi kan få skaffet os bedre forhold, så betyder det også noget, hvordan vi ordner
tingene os selv imellem; for jo bedre vi ordner dem, jo bedre kan vi komme om
ved de betingelser, som omgivelserne stiller.
På det første karrémøde kunne vi ikke beslutte os til at nedsætte noget ar
bejdsudvalg. Vi kunne kun træffe beslutning om, hvornår det næste karrémøde
skulle være, og om hvem, der skulle gøre hvad inden da. På det andet karrémøde
lavede vi ikke engang en deltagerliste, men nøjedes med at udpege en til at
være kontakt til kommunen. Det betød, at det var overladt til kontakten at fin
de ud af, hvem og hvordan der skulle indkaldes, når der kom svar fra kommunen,
og at vi ikke tog den situation i betragtning, at det trak ud med svaret. Nu
gik det sådan nogenlunde alligevel, men det betød, at arbejdsgruppen ikke hav
de nogen rigtig ansvarsfordeling. Til gengæld har dens medlemmer været skiften
de og dens størrelse ligeså, selv om der har været en fast kerne, som hele ti
den har været med. Hvis vi havde organiseret os lidt bedre fra starten, havde
vi måske været i stand til at få sagen ekspederet hurtigere.
Somme tider har vi syntes, der var alt for meget papir i vores arbejde. Men
hvordan skal vi holde hinanden orienteret, når vi er rigtig mange, hvis ikke vi
kan anvende papir? Vi har ikke altid sørget for, at alle, der var inviteret til
et møde, fik referat af det bagefter. Det gælder f.eks. både det andet og det
tredie karrémøde. Det kan have medvirket til, at vi ikke var så mange til det
fjerde karrémøde. - Det er heller ikke altid så nemt at få tingene sagt på pa
pir. I virkeligheden skulle vi nok have haft lidt mindre travlt i starten, så
de af os, der stemte dørklokker dengang, havde været bedre i stand til at svare
på spørgsmål om betaling og muligheder og fremgangsmåde, og sådan at vi havde
været flere om det, eller havde haft mere tid til det. For vi har også erfaret,
at tidspunktet på dagen skal vælges med omhu - bedst mellem 18.30 og 19.30. Og
hver snak tager lang tid, så det er meget begrænset, hvor mange besøg man kan
nå på en aften.
Vi har forsøgt at klare nogle af informationsproblemerne ved hjælp af op
slagstavler i opgangene. Men for det første er det afhængigt af værtens vilje,
om vi må sætte en op (vi har i hvert fald en, der siger nej), og for det an
det kan de kun bruges til påmindelser og mindre vigtige beskeder.
I det hele taget har vi manglet en fast kontaktadresse blandt os, som alle
kunne have haft fra starten, sådan at interesserede, som ikke var med i begyn
delsen, havde mulighed for at hoppe på imellem karrémødeme. Først med beboer
foreningen er det blevet muligt. Vi har nu planer om, at foreningen skal lave
en velkomstfolder til nyindflyttede med oplysninger om, hvad vi har lavet og
kan lave sammen.
Med foreningen har vi også kunnet tænke på at leje et lokale i karreen. De
store møder har vi holdt på skolen eller i kirken. De mindre i hjemmene. Men
nogle er nok lidt betænkelige ved at komme til et fremmed hjem - så er et for
eningslokale mere neutralt. Hidtil har vi bare ikke haft råd til at anskaffe os
et sådant.