79 / 540
7 8
at finde ud af og foreslå, hvor vi kunne tænke os festplads, græsplæne osv. skul
le ligge. Ud fra de to forslag, der på mange måder lignede hinanden, gik vores
arkitekt-medlem i gang med en tredie skitse, som skulle blive det samlede resul
tat af de to.
I mellemtiden (i maj måned) umiddelbart efter, at vi havde sendt mødeind
kaldelse ud med en kopi af andragendet til kommunen, satte en række negative
reaktioner ind fra en gruppe beboere fra andelsboligforeningeme i Ægirsgade.
De foranstaltede en underskriftindsamling, som mærkværdigvis nu viste 210 imod
en gårdsanering og kun 47 for, mens over hundrede ikke stemte.
Dette resultat sendte andelsboligforeningeme i Ægirsgade til magistratens
4
. afdeling, samtidig med at de bad kommunen droppe gårdsaneringsprojektet.
Samtidig arbejdede vores arkitekt-medlem videre med skitsen til gården, og
den 19.6. forelå det første skitseprojekt, som var en koordination af de for
slag, der var kommet på gruppemødet. Også resultatet af afstemningen var nu
kommet, så der standsede vores arbejde.
Siden har vi ikke arbejdet med sagen i gruppen - vi blev jo noget modfaldne
og matte i det oven på protesterne. Men vi er opsat på at fortsætte arbejdetog
har snakket en del om det, når vi har truffet på hinanden - det må kunnelykkes
på én eller anden måde.
VORES SITUATION NU - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?
Arbejdet med vores gårdsanering har nu ligget stille siden det negative af
stemningsresultat kom frem sidst i maj. Vi har holdt en ekstra lang sommerferie
fra arbejdet og har haft tid til at tænke os grundigt om.
Vores første reaktion på beboernes nej var spørgsmålet, om vi skulle opgive
at slås for den gårdsanering. Men lysten til at fortsætte vendte tilbage, og nu
drejer vores overvejelser sig om, hvordan vi skal og kan fortsætte. Dette spørgs
mål må ses i sammenhæng med de mål, vi har stillet os, og de problemer, vi har
haft:
1
. hvad er årsagen til de fejl, vi har begået? og
2
. hvad er indholdet i de argumenter, der har været imod gårdsanering?
Når det er undersøgt, kan vi finde løsningen på, hvordan arbejdet skal fort
sætte .
HY§d_varjrores_ml?
Det var fra starten vores mål ikke bare
1
. at gennemføre en gårdsanering, men også
2
. at gårdsaneringen skulle gennemføres som resultat af beboernes beslutning i
en direkte demokratisk beslutningsproces dvs. at beslutningen skulle træffes på
fællesmøder efter princippet en beboer - en stemme.
En forklaring på, hvorfor vores arbejde mod disse mål er endt i den nuværen
de situation, er at finde dels i
I selve vores arbejde med at oplyse om gårdsanering og diskutere gårdsanerings-
problemer med resten af beboerne og dels i
II den måde, vi har arbejdet på i gruppen (internt).