83 / 540
8 2
Forud for undersøgelsen havde vi gjort et ret omfattende oplysningsarbejde,
så at beboerne ikke skulle stå på helt bar bund, når vi kom med vores spørge
skemaer, men her blev det igen vores erfaring, at mange slet ikke anede, hvad
en gårdsanering var, og derfor enten afviste gårdsanering eller ikke ville tage
stilling for eller imod.
5. Læserbreve i Nørrebro Avis (lokal-avisen)
Da diskussionen for og imod rigtigt begyndte at blusse op, brugte både mod
standere og tilhængere lokal-avisen til læserbreve om gårdsanering. Sådan kom
problematikken lidt ud over vores egen gård, men debatten blev alligevel ved at
have et lokalt præg med lokale modsætningsforhold af til tider personlig karak
ter. Den førte ikke til en god principiel debat med deltagelse af folk fra and
re gårde i bydelen.
Et medlem af gruppen opfordrede da Nørrebro Avis til at arrangere en rund-
bords-diskussion mellem gårdsaneringsgruppen og de aktive modstandere, en dis
kussion, som kunne gøre det klarere, hvor uenigheden egentlig lå. Nørrebro Avis
ville gerne bringe en sådan rundbords-diskussion i sine spalter, men modstander
ne ville ikke være med, og ideen måtte droppes. Herefter blev læserspalteme så
lukket for gårdsanerings-diskussionen.
D il® ] S L 6 _ d e m o k r a t is k _ b e s lu t n in g s p r o c e s _ - _ e n _ n ø d y e n d ig Y is _ la n g s o m _ p r o c e s _ i i l
Som følge af, at vi måtte satse størstedelen af vores kræfter på oplysnings
arbejde om gårdsanering og på at holde udviklingen i sagen så offentlig som
muligt, så at alle beboere vidste nogenlunde, hvad vi vidste, og på grund af de
mange gentagelser, der viste sig nødvendige, blev det en langsommelig og tung
proces. Det havde ikke nogen god indflydelse på vores arbejdslyst, vi var for
utålmodige, blev trætte og havde fornemmelsen af ikke at komme ud af stedet. Vi
har nu erkendt, at denne langsommelighed er et nødvendigt onde, hvis man vil
gennemføre en gårdsanering ved direkte demokratisk beslutningsproces. Mange af
årsagerne til at et flertal sagde nej ved den sidste afstemning ligger altså i
kommunikations-fejl, dvs. forhold som er stærkt afhængige af vores indsats. Men
der er et par forhold, som måske har været medvirkende, og som først kan ændres
ved en samfundsændring. Det ene knytter sig til, at det er første gang beboerne
deltager i en egentlig demokratisk proces. Det er nok fristende for mange at
sige nej alene som en reaktion på, at vi som borgere aldrig er blevet spurgt om
noget, og at tingene bare vedtages hen over hovedet på os ...
I denne sag fastslår vi altså, at alle har del i magten (den magt der kan
blive tale om, dvs. magt til at beslutte, at vi gerne vil have en gårdsanering,
og magt til at beslutte, hvordan viønsker gården skal se ud - om vi så får det
afgør kommunen). Det - for en gangs skyld at have noget at skulle have sagt -
giver vel mange lyst til at markerederes indflydelse så kraftigt som muligt,
og det gøres ved at stemme imod initiativet til gårdsanering?
Vores anstrengelser for at få beboerne inddraget i gårdsaneringsspørgsmålet
må dog siges at være lykkedes, for der opstod en debat i karreen via løbesedler,
læserbreve og snak på gaden. I denne forbindelse har det nok stor betydning, at
gårdsanering er en sag, der har så direkte betydning for alles hverdag.