![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0086.jpg)
8 5
se evt. bilag
nr.5, s.381
se evt. bilag
nr.
6
, s.381
se evt. bilag
nr.7, s.381
se s.57
I den fortsatte debat som den ses i Nørrebro Avis og i løbesedler blev de
praktiske (funktionelle) problemer derefter ikke længere brugt som argument mod
gårdsanering. I stedet blev den økonomiske side af sagen brugt imod gårdsanering
og desuden noget, som ikke er et argument mod gårdsanering, men snarere et ar
gument mod os, som var aktive i gårdsaneringsarbejdet. I indlæg fra modstandere
af gårdsanering blev det bl.a. mistænkeliggjort, at vi er unge: "De unge vil
indføre nye skikke og gør nar af os ældre, som vil passe os selv". I en løbe
seddel omtales vi som "aktivister", hvilket nok ikke skal forstås som positivt.
Det er også blevet antydet, at vi (og Røde Rose) drager økonomisk og beskæf
tigelsesmæssig fordel af vores indsats.
Endelig er det blevet sagt, at vi var studerende (godt halvdelen af gruppen
er studerende) og at modstanden vist mest kom fra arbejdere, sådan at forholdet
mellem arbejdere og studerende blev sat op som et modsætningsforhold, selv om
begge har samme interesse i at få forbedret sine gårde og dermed boligforhold
uden større huslejeforhøjelser.
Det tager sig grotesk ud, at det er hos beboerne omkring denne gård, at man
skal finde modstand mod gårdsanering, når man tænker på, hvilke vanskeligheder,
der tilsyneladende venter os i det videre arbejde for gårdsanering - i konfron
tationen med kommunen.
Det er i denne forbindelse trist at bemærke, at de ihærdigste modstandere
er formændene for andeIsboligforeningeme, og at man samtidig kan bemærke, at
to af de tre andelsboligforeninger selv har fikset deres egne små gårde op med
maling, nye skure, borde og bænke, legeredskaber m.m. (de har altså allerede
ofret penge på forbedringer) og at det synes at være deres egentlige motiv til
at gå så voldsomt imod gårdsanering?
D e n _ m å d e _ v i_ h a r _ a r b e jd e t_ p å _ i_ g r u p p e n _ iin te r n t}
Det kræver ikke alene rigtige arbejdsmetoder i gruppen, men også en vis
mængde kræfter at gøre sådan et stykke arbejde, som skal til for at få saneret
en gård på den måde, vi ønsker (direkte demokratisk proces). De kræfter, vi
rådede over, og måden vi brugte dem, skal bedømmes ud fra antallet af aktive
medlemmer, og den indsats, de er i stand til at yde.
Vi har trods udskiftninger hele tiden været ca. 15 mere eller mindre aktive
personer i gruppen, og de fleste af os er mellem 20 og 30. De enkeltes aktivi
tet hænger stærkt sammen med de materielle muligheder, de har for at deltage i
arbejdet. Det er meget tydeligt, at de medlemmer, der er studerende (nu
8
af
de 15) lettere kan tage sig tid end de, der har erhvervsarbejde. Desuden havde
ingen af de studerende børn i denne periode, mens 5 ud af 7 af de ikke-stude-
rende medlemmer havde små bøm, og derfor var de studerendes muligheder for at
gøre et stykke arbejde igen bedre end de andres, og det var derfor dem, der var
de mest aktive.
Arbejdsindsatsen fordelte sig til en vis grad skævt på erhvervsarbejdende/
studerende, men en større skævhed ligger i det forhold, at 2-3 medlemmer i grup
pen har udført langt størsteparten af arbejdet og ledet udviklingen. Derme skæv
hed bunder i gruppens struktur, dvs. ledelses- og arbejdsform.