82 / 540
81
Den skriftlige kontakt-form indeholder flere problemer:
Et problem for os har været at skrive på et sprog (dansk), der er letlæse
ligt» klart og forståeligt for alle og undgå indforståede udtryk (diverse slang
ord) og fremmedord. Det er jo vores
ønske,
at folk læser og forstår det, vi sen
der ud, og derfor må det, vi skriver, ikke være fremmed for dem, der skal læse
det.
Det har også været et problem for os at finde en balance mellem at forklare
alle aspekter af et spørgsmål uddybende, og at undgå at skriverierne bliver så
omfattende, at folk ikke gider at give sig i kast med at læse det.
En lille detalje, som dog ikke er uden betydning, er, at man kan gøre en
løbeseddel overskuelig og lettere at læse ved f.eks. at sørge for at sætte tek
sten op med god linieafstand mellem afsnittene og ved at lave mange og korte
afsnit. Det er en simpel teknisk regel, som vi imidlertid ikke konsekvent har
taget hensyn til, når vi har delt noget ud.
Det er umuligt at bedømme om det er et uforståeligt sprog, overfladiske og
mangelfulde forklaringer på problemerne eller for lange og uoverskuelige løbe
sedler, der er hovedårsagen til, at folk enten ikke har læst eller ikke har for
stået, hvad vi har skrevet. Men det er en kendsgerning, at vi på fællesmøderne
har måttet sige de samme ting igen og igen, selv om de allerede havde været om
talt en eller flere gange i vores løbesedler. Fællesmøderne har klart fungeret
som kontrol på, hvordan de løbesedler, vi har delt rundt, er blevet forstået
eller misforstået, og om de overhovedet er blevet læst.
Alle de gentagelser og uddybninger, det har været nødvendigt for os at kom
me med (at de var nødvendige, er altså til dels vores egen fejl), har gjort, at
udviklingen i sagen blev meget langsommelig. Langsommeligheden kan måske i sig
selv være årsagen til, at beboerne ikke har læst vores løbesedler. De har hur
tigt fået den følelse, at der ikke rigtig skete noget, og mistede interessen?
Der er en kontakt-mulighed, som vi næsten ikke har gjort brug af (ikke sy
stematisk), og det er at snakke med naboer og genboere - hvor man nu møder dem:
på gaden, i opgangen, hos bageren, i gården. Vi har i stedet brugt vores kræfter
på at skrive løbesedler, som bare ikke er blevet læst af alle, bl.a. fordi det
er et stykke arbejde at læse. Det er nok meget vigtigt, at man får snakket alle
de problemer igennem, der kan være ved gårdsanering, og det er altså noget, vi
må se at få rådet bod på i vores videre arbejde, så vi kan få en bedre indsigt
i, hvilke problemer der er i forbindelse med gårdsanering i vores gård.
4. Spørgeskema-undersøgelse
Vi lavede en spørgeskema-undersøgelse, da vi ville undersøge, om der var
stemning for en gårdsanering. Selv om det var praktisk umuligt at gennemføre
den som andet end en husstands-undersøgeIse gav den dog et rigtigere billede af
stemningen hos beboerne end en fællesmøde-beslutning taget af et forholdsvis
lille antal fremmødte.
se evt. bilag
nr.3, s.380