81 / 540
Vores erfaringer med fællesmøder er desuden, at man skal være omhyggelig med
ikke at indkalde til møde, før der er tilstrækkeligt væsentligt stof at frem
lægge og diskutere. Ellers taber man mødet på gulvet, beboerne gider ikke komme
igen, og ved deres kontakt til andre beboere rækker effekten måske videre og
afholder endnu flere fra at møde op.
Det er vores hensigt at få så mange som muligt til at gå til fællesmø
derne for at udnytte de fordele, den direkte kontakt giver, til at udvikle ar
bejdet, og for at få så mange som muligt med i diskussioner og beslutninger,
der tages på fællesmøderne. Men beboernes deltagelse i fællesmøderne afhænger
jo bare også af forhold, som vi ikke har nogen indflydelse på, nemlig folks ma
terielle muligheder for at deltage. Folk på skiftehold/aftenarbejde kan ikke
komme til møde kl. 19.30, og fra familier med børn kan kun den ene komme - og
det under forudsætning af, at den anden kan og vil passe børnene. Enlige med
børn har endnu ringere muligheder for at deltage.
For alligevel at give de mennesker mulighed for at deltage i sagen på en
mere direkte måde skal vi måske forsøge at udbygge en anden kommunikations-form:
plancheudsti
1 1
ing.
2
. PIancheudsti
1 1
ing
Denne kommunikationsform har vi kun nået at benytte os af en enkelt gang
(nummer 2 blev aflyst, da afstemningen gav et nej til gårdsanering). Den gennem
førte plancheudstilling blev ingen succes, men det er meget sandsynligt, at det
vil vise sig at være en god måde at holde kontakten med resten af beboerne i
gang på, fordi den kan være en opfordring til og mulighed for at diskutere pro
blemerne med andre beboere. På den måde kan de fra gruppen, der står ved plan
cherne også besvare spørgsmål og tage mod kritik af vores arbejde og forslag
til, hvad der skal gøres ved problemerne. Hvis de fra gruppen, som står ved
plancherne opsamler, hvad der kommer af kommentarer og forslag på plancheudstil
lingen, og tager det med på fællesmødet, kan der så diskuteres og evt. træffes
beslutninger bl.a. på baggrund af det, der kom frem på plancheudstillingen. Det
vigtigste formål med en sådan plancheudstilling er med andre ord ikke så meget
at vise flotte plancher som at etablere et diskussionssted, hvor gårdsanerings
spørgsmålet kan komme op at vende.
3. Løbesedler
Vi har brugt at skrive løb'esedler til karreen som et middel til at videre
bringe vores begrundelse for gårdsanering til alle beboerne, og til at holde
alle underrettet om sagens gang, så at folk kunne have bedre forudsætninger for
at tage beslutninger på fællesmøderne. Den skriftlige kontakt har bestået i:
a. løbesedler, hvor vi fortæller, hvad en gårdsanering er for noget, og hvad
en gårdsanering kommer til at betyde for vores gård.
b. indkaldelser til fællesmøder med referat af diskussioner og beslutninger
fra sidste fællesmøde, referat af hvad der ellers er sket siden sidst
(f.eks. møde med kommunen) og ned en dagsorden for det nye møde.
c. løbesedler med vores svar på de skrivelser mod gårdsanering, som andre be
boere har delt rundt.
80