84 / 540
83
Begge afstemninger var husstandsafstemninger og dermed ikke så demokratiske,
som de burde være, men for gårdsanerings-gruppen var en rundspørge efter prin
cippet
1
beboer -
1
stemme praktisk uigennemførlig.
Da der er tale om husstands-afstemninger, er det sandsynligt, at det i et
vist omfang er forskellige medlemmer af husstandene, der har svaret i de to af
stemninger.
Et andet forhold, der sandsynliggør 2 forskellige afstemningsresultater,
uden at stemningen kan siges at være vendt, er, at vi i vores spørgeskema-under
søgelse stod direkte ansigt til ansigt med de beboere, vi udspurgte, og at vi
præsenterede os som medlemmer af gårdsanerings-gruppen (altså som tilhængere).
Det har jo nok i sig selv haft effekt som pression på tvivlerne og på nogen af
modstanderne (?) og er måske årsag til nogen af de ja-stemmer, vi kunne tælle.
Modsat var modstandernes skriftlige afstemning også pression over for tvivlerne
og nogle af tilhængerne, alene fordi stemmesedlerne skulle sendes til modstan
derne med underskrift og adresse, (spørgeskema-undersøgelsen var anonym). Denne
pression udmønter sig i, at mange tilhængere og tvivlere undlader at stemme el
ler stemmer anonymt. 104 ud af 368 stemte ikke, selv om der var gratis frimærke
og svarkuvert, og selv om der ikke var lasngere til modstandernes dør end til
postkassen. Kun 4 var anonyme (uoplyst om de stemte for eller imod). Men især
skal grunden til det store antal nej-stemmer nok findes i den omstændighed, at
vi ikke på det tidspunkt, da modstandernes propaganda satte ind, havde magtet
at forklare, hvad en gårdsanering går ud på. Beboerne stemte tilsyneladende nej
med for en stor del følelsesladede begrundelser.
Kommunikationsproblemerne er allerede beskrevet, men den argumentation mod
gårdsanering der via løbesedler, læserbreve i Nørrebro Avis og personlige kon
takter kom til vores kendskab, må også bedømmes, før det er muligt at vurdere,
hvad der er den egentlige grund til de mange nej-stenmer.
^gumenterne_mod_gårdsanering
1. Det økonomiske argument
Udgiften for en gårdsanering, ca. 15 kr. pr. husstand pr. måned, vil være
en økonomisk belastning for lave indkomster. Dette argument er det for os at
se vægtigste argument mod gårdsanering. Det er et reelt problem, som den enkel
te husstand må afgøre, om den har en løsning på. Vores spørgeskema-undersøgelse
viste imidlertid at 208 ud af 230, der var interesserede i gårdsanering, også
var villige til at betale et beløb af denne størrelsesorden.
2. Ejer/lejer-forholdet
Vi, der har startet gårdsanerings-arbejdet, hører ikke til dem, der har de
fleste erfaringer med husejernes fiks-fakserier og smarte metoder til at presse
penge ud af lejerne - eller til huslejestigninger, der går lige ned i ejernes
lommer - uden at lejerne får en smule for pengene. Den gevinst, som her er lov
lig, ligger i den stigning i ejendomsværdien, som er følgen af en gårdsanering.
Denne gevinst må lejerne betale for, når ejeren skal til at betale større ejen
domsskat som følge af ejendomsværdistigningen. Ejerne har også ret til, (selv
efter at lånet er tilbagebetalt), at opkræve det beløb, som før gik til afdrag
M s te rn in g e rn e