85 / 540
på lånet. Hvis vi skal tro kommunen, vil inflationen imidlertid i løbet af de
10 år, som lånet skal afdrages over, indhente værdien af de 15 kr., så at de
svarer til udgiften ved drift og vedligeholdelse af gården (som jo fortsat skal
betales), i det tilfælde bliver lejerne altså ikke snydt.
Vores grund til stadig at mene, at vi skal have en gårdsanering, er, at vi
som lejere for en gangs skyld får noget for vores penge, i modsætning til de
lejeforhøjelser, der fulgte og følger efter 1966-forliget for eksempel (sidste
stigning i marts 74). Vi mener ikke', at vi skal bekæmpe ejernes uretmæssige ret
ved til daglig at finde os i gråt og råddent slum; det må ske ad mere virknings
fulde kanaler som f.eks. gennem lejerforeninger og politiske organisationer og
partier. Her kan der tages bedre fat om ondets rod som bl.a. er den private
ejendomsret og bolig- og lejelovgivningen, som vi ikke ændrer ved at boykotte
en gårdsanering i vores gård. Ud over at vi får en bedre gård, dvs. bedre ude-
arealer, får vi også større glasde af hinanden, når vi sammen arbejder for en
gårdsanering.
3. Mistillid til kommunen
Det er kommet frem som et argument mod gårdsanering, at man ikke kan have
tillid til, at kommunens pris på en gårdsanering - 15 kr. pr. husstand pr. må
ned - holder stik. Det er et argument, som vi kun kan tilbagevise ved at for
tælle, at kommunen har fået sine tal på baggrund af ca.
20
gårdsaneringer.
Dette argument må måske også ses som et påskud for at sige nej, fordi man
måske godt kunne acceptere 15 kr., men stadig vil holde fast ved sit nej?
4. Mistillid til os (gårdsaneringsgruppen)
Den første protest-løbeseddel, der blev delt ud i december 1972 (anonym)
gik foruden på de økonomiske omstændigheder på problemer af praktisk art - hvor
dan kunne en stor fælles gård etableres, uden at der kommer nogle praktiske pro
blemer? Disse praktiske spørgsmål prøvede vi at tage stilling til i en løbesed
del og på beboermøderne.
8 4
Imod gårdsanering For gårdsanering
Mandag den 30. april kL
19,30 var der Indkaldt til møde
1 Baldersgade 3, og underteg
nede kom der kl. 19,30. Der var
én person foruden mig! Kl.
19,45 blev mødet åbnet, og så
var der 20 menneskeT. De tre
første talere var imod gårdsa
nering, og en dame fra Vø-
lundsgade mødte med 20 un
derskrifter fra to opgange,
mens en hr. Christensen re
præsenterede fire opgange, der
også var imod. Jeg var opfor
dret til at møde for en del be
boere i Vølundsgade, som alle
er imod.
Vi fik oplyst, at for halvan
det år siden ville det have ko
stet 600.000 kr. med gårdsane
ringen, og det var blevet
1-800—2.000 kr. til hver lejer at
betale over 10 år med 15 kr.
om måneden — og efter de 10
år stadig at betale lidt mindre
til vedligeholdelse.
Skal huslejerne slet ikke
have udgifter til pasning af
fæheagården — de må da løn
ne deres viceværter for at pas
se gårdene. Det opgivne beløb
slår sikkert ikke til, for det
plejer løse overslag aldrig at
gøre, og man ser ofte, at det
løber op til det dobbelte. VI er
350 léjere, og hvis 2/5 stemmer
imod gårdsanering, bliver det
hele kuldkaatet. Det vil sige
140 modstemmer.
Vi ældre må finde sammen.
Vi har altid været tilfredse
med vore nuværende gårdfor
hold, og derfor må vi skrive oe
på en liste, der siger nej. VI
kommer ta Deres dør! De
unge vil Indføre nye skikke og
gøt
nar af os ældre, som vil
passe os selv. Lad os sige stop!
Møller Petersen,
Vølundsgade 27.
Agirsgade, Tagensvej, Vø
lundsgade og Nannasgade —
slum, lokum på trappen, pe
troleumsovne,
Intet, varmt
vand, små mørke gårde (der er
hele 20!).
Ja, så er de fleste klar over,
at det drejer sig om en ganske
almindelig ejendom på Nørre
bro. Hvad kan der ifølge loven ‘
laves for en billig penge? Sva
ret bliver: Vores gård! ifølge
saneringsloven af 1969.
De fleste voksne ser kun de
res gårde, når de er nede med
skraldespanden eller hænger
tøj til tørre. Men hvorfor ikke
få en gård, hvor man kan op
holde sig? Hvor der er græs,
bænke, borde og legeredskaber
til børnene samt ordnede cy
kelskurforhold osv. Alt dette
kan lade sig gøre for ganske i
små penge for den enkelte le
jer i kraft af den nye sane-1'
ringslov. Dette er de fleste be
boere her da også blevet klar [
over, men der er nogle ganske
få, der med næb og klør strit- i
ter imod- en sådan sanering.
|
Til dem vil vi gerne sige:
Tænk jer om. Prøv at se bort
fra jeres egoistiske og snæver
synede synspunkter. Selv om I
har fået nye cykelskure en
plasticgynge eller et dejligt
sommerhus, så er vi nogle, der
hele året må være her.
Giv vore børn en chance far
at se lidt græs, for at lege 1 en
gård, hvor der er legemulighe
der. Kort sagt: Giv dem en
chance for at vokse op i et
miljø, der er menneskeværdigt.
Folk i dag stiller mange
krav, og de bliver gamle en
dag og skal have folkepension.
Det skal vore børn betale. Giv
dem chancen for at opfylde
dette krav. Sig ja til gårdsane
ring. Når vores gård en dag er
færdig, kommer der mennesker ■
1 i vores gård og møder andre
mennesker. De snakker sam
men og finder ud af, at vi alle
kommer hinanden ved. Så er
målet nået. Sig ja.
Jette Nielsen og
Jeeper Holm,
Ægirsgade 74, 1.