79
^!?Éi4®5_!B®d_§i_oplY§e_om_gårdsanering_og_diskutere_gårdsaneringsproblemer med
I®sten_af_beboerne
Vores muligheder for på et tidspunkt inden for en overskuelig fremtid at få
gennemført en gårdsanering efter de oprindelige principper (om direkte demokra
ti) afhænger af vores evne til at rette op på de fejl, vi gjorde i kommunikati
onen med resten af beboerne, dvs. de fejl, vi gjorde ved at lede sagens udvik
ling, som vi gjorde, med hensyn til oplysningarbejde, diskussioner og beslut
ninger.
Årsagen til, at et flertal af beboerne endte med at stemme nej til en gård
sanering, er nok især kommunikationsvanskeligheder: at vi har været for dårlige
til at gøre det forståeligt for resten af beboerne, hvad en gårdsanering over
hovedet er for noget.
De argumenter, der tilsyneladende ledte et flertal til et nej, viser noget
om, hvor vi gjorde fejl. De viser dels, at vi ikke har formået at give alle en
forestilling om, hvordan gården vil se ud efter en gårdsanering, hvordan den vil
komme til at fungere til dagligt med hensyn til vedligeholdelse, og hvordan vi
kan lave de ordensregler, vi har brug for, og dels, at vi ikke har gjort forhol
dene omkring den økonomiske side af sagen tilstrækkeligt klart: lejestigninger
ne, gevinst i ejernes lommer?
Vi har på forskellige måder forsøgt at udbrede oplysning om gårdsanering og
at informere resten af beboerne om sagens udvikling. Det er derfor naturligt at
vurdere fejl og mangler i dette arbejde ved at se på de enkelte kommunikations-
måder:
1
. beboermøder (fællesmøder)
2
. plancheudstillinger
3. løbesedler
4. spørgeskema-undersdgelse
5. læserbreve i lokal-avisen (Nørrebro Avis)
1. Beboer-fællesmøder - Vi holder fællesmøder i Medborgerhuset i Baldersgade
(i Røde Rose)
Fællesmøder har været vores direkte kontakt til beboerne, hvor diskussionen
om gårdsanering har kunnet foregå i en større forsamling, hvor vi har kunnet for
klare, hvad en gårdsanering er for noget, og hvor alle har kunnet stille spørgs
mål og få direkte svar.
Generelt har spørgsmålene og kritikken på møderne givet os en god fornemmel
se af, hvad der manglede eller var uforståeligt i løbesedlerne, og hvad vi skul
le gøre særlig meget ud af at forklare næste gang, vi henvendte os til samtlige
beboere (i de næste løbesedler).
En erfaring fra fællesmøderne er, at vi har været for dårlige til at støtte
hinanden. Den eller de, der har fået ansvaret for at fremlægge noget på mødet,
har også fået lov til at være alene om det - selv om det mange gange ville have
hjulpet til at gøre det forståeligt, om der var kommet nogen uddybende bemærk
ninger fra de andre i gruppen. Her har gruppen imidlertid været i lidt af en
konflikt, fordi nogen i gruppen mente, at det rummer en fare for, at gruppen
vil blive opfattet som uenig, og arbejdet vil blive hæmmet, hvis beboerne opfat
ter gårdsaneringsgruppen som splittet/uarbejdsdygtig.