78 / 540
76
77
HAN}
.
A»CH.
f°.
<.v* .^.*¿«3 «3$*#*
Den 2. december kl. 10 stod vi så på Balders Plads (lige ved siden af går
den - ud til Ægirsgade) i let regn foran nogle meget flotte og sigende plancher
(syntes vi selv). Formiddagen gik og det var kun et fåtal, som standsede op for
at få et kig på billederne og tilkendegive deres mening. Kl. 15 havde udstil
lingen været besøgt af ca.
11
beboere, hvoraf de tre havde givet udtryk for, at
de gik kraftigt imod en sanering. Trætte og godt skuffede gik vi hjem med vores
plancher.
Over en kop the fandt vi ud af, at det ikke nyttede at slikke sår for længe,
men blot se at komme videre. Det måtte kunne lykkes. Så derfor fortsatte vi i
den næste tid med jævnligt at sende foldere rundt, hvori vi argumenterede for
goderne ved en ny gård, samt opfordrede flere til at melde sig ind i gruppen.
B§§ktionen_sætter_ind
En dag i februar 1973 kom et anonymt brev dumpende ind gennem brevsprækken:
"Sig nej til gårdsanering - og undgå lejeforhøjelse".
Vi mente nu, at det var på tide at lave et fællesmøde, hvor vi kunne disku
tere problemer omkring gårdsanering, og hvor vi i gruppen kunne forklare, hvad
gårdsanering vil sige.
D. 7. marts indkaldte vi til møde i Medborgerhuset i Baldersgade. I mødeind
kaldelsen tog vi til genmæle over for den anonyme skrivelse og opfordrede afsen
deren til at komme ud af busken og diskutere sagen på et sagligt grundlag. På
mødet viste vi lysbilleder om emnet, og vi besvarede tvivlsspørgsmål i forbin
se evt. bilag
nr.
2
, s.380
se evt. bilag
nr.4, s.381
se evt. bilag
nr.l, s.380
delse med den omdiskuterede lejeforhøjelse.
Fremmødet var kun på 20, men mødet fungerede godt, så vi følte os oplagte
til det fortsatte arbejde.
Vi lavede herefter en beboeranalyse via spørgeskema-interviews, som Aåste,
at 208 husstande ud af 318 adspurgte gik ind for en gårdsanering
Målet var nået - troede vi. Det skulle senere langtfra vise sig at være
tilfældet.
D. 26. marts holdt vi det første konstruktive beboermøde i Medborgerhuset
(65 fremmødte). Det blev vedtaget, at man formelt skulle henvende sig til kom
munen om sagen, samt at man i fællesskab skulle udforme liste med beboernes øn
sker til et gårdsaneringsprojekt.
D. 9. april 1973 afsendte gruppen et andragende til kommunen, som vedtaget
på beboermødet.
D. 30. april afholdtes det andet konstruktive beboermøde (30 fremmødte),
hvor vi i fællesskab udarbejdede den første skitse til gården. Der kom mange
festlige forslag såsom grill, tingsted og lysthus. Og der blev ofte sagt fest
plads, borde og bænke, hvilket vel nok fortæller en del om behovet/ønsket om
at have lidt mere glæde af hinanden.
Da den endelige ønskeseddel lå på bordet, gik et af gruppens medlemmer, som
var arkitekt, i gang med at lave pap-brikker af legepladser, festpladser, træer
og alle de andre ønsker, der var kommet frem på fællesmødet.
Og på næste gruppemøde sad vi så og legede med brikker. Vi havde delt os i
to grupper med hver en tegning af gården, således at vi alle kunne være med til