![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0074.jpg)
72
Vi har nævnt nogle gange, at betingelserne for at løse nogle af de opgaver,
der er forbundet med en gårdrydning, er sådan, at kun nogle af os kunne tage
sig af dem. Men selv om det har været tilfældet, har vi selv bestemt, hvornår
vi skulle holde møder, dvs. vi har kunnet vælge et tidspunkt, hvor de fleste
har kunnet komme. Derfor har vi kunnet bruge arbejdsgruppemøder og karrémøder
til at træffe beslutning om de retningslinier, arbejdet skulle følge. Vi har
fundet, at vigtige og afgørende beslutninger skal tages på karrémøder, mens det
løbende arbejde' kan varetages af en mindre gruppe med fastlagte opgaver.
Når vi skal vurdere, hvordan de mest aktive i arbejdet fordeler sig med hen
syn til alder, køn og arbejde, må vi først gøre rede for, hvordan sammensætningen
er for hele vores karré.
Aldersmæssigt er det sådan, at en ret stor del af os er pensionister (det
svarer til brokvartereme i København som sådan), vi er ikke så mange midaldren
de, men til gengæld er vi efterhånden en hel del yngre, med og uden børn.
I arbejdsgruppen har vi fortrinsvis været yngre, men har dog en enkelt pen
sionist og nogle midaldrende også. Det hænger nok sammen med, at yngre mennesker
har flere kræfter, og mindre børn - og derfor et mere påtrængende behov for et
sikkert og godt opholdssted for børnene. Vi ældre har lært at affinde os, hvis
vi da ikke er så heldige at have en kolonihave eller en campingvogn.
I gruppen har vi allesammen udearbejde, og vi er nogenlunde lige mange af
hvert køn. Vi har mange forskellige slags arbejde - og det er en fordel, fordi
vi så har mange muligheder for at hjælpe hinanden: tilsammen kan vi næsten alt
det, der er brug for: En ved noget om paragraffer, én har adgang til en foto
kopimaskine, én er god til maskinskrivning, én kan snedkerere, én ved noget om
regnskab osv. osv.